Annonce
Udland

Trump er klar til at lukke Rusland ind i varmen

Biarritz i det sydvestlige Frankrig forbereder sig på lørdag at tage imod præsident Donald Trump og de øvrige ledere i G7 - de førende vestlige industrilande. Står det til den amerikanske præsident, så skulle Ruslands Vladimir Putin også have været med. Foto: Iroz Gaizka/Ritzau Scanpix

USA's præsident ser gerne, at Rusland vender tilbage til G8. Rusland røg ud efter annektering af Krim.

Donald Trump vil have Rusland tilbage, så G7 igen bliver G8. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den amerikanske præsident siger til journalister, at det vil være "meget mere passende", hvis Rusland igen lukkes ind i klubben af førende vestlige industrilande.

Trump slår fast, at han "bestemt" kan støtte Ruslands tilbagevenden.

Hans kommentar til journalister kommer, kun få dage før at G7-landene mødes til topmøde i den franske by Biarritz.

- Det er meget mere passende at have Rusland indenfor, mener præsidenten.

Trump hævder ifølge nyhedsbureauet AP, at det var hans forgænger i Det Hvide Hus, Barack Obama, som fik "den dårlige idé" at skille sig af med Rusland, fordi han følte sig udmanøvreret af præsident Vladimir Putin.

Den russiske regering blev smidt ud af G8 i 2014. Det var, efter at Rusland havde annekteret den ukrainske halvø Krim. Dermed gik man tilbage til det gamle format: G7.

Det består af USA, Canada, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien og Japan. EU deltager også.

Trump har tidligere vakt opsigt, når det gælder Rusland.

På et pressemøde sidste år i Finlands hovedstad, Helsinki, med Putin fik Trump amerikanske politikere til at spærre øjnene op, da han angreb USA's efterretningstjenester.

- Trump og Putin gør fælles front mod USA's efterretningstjenester, lød en overskrift hos CNN.

Han beskyldte FBI, CIA og andre for manipulation, efter de samlede efterretningstjenester i en rapport fra 2017 fastslog, at Rusland forsøgte at påvirke det amerikanske valg i 2016 for at få Trump valgt som præsident.

Det var på et tidspunkt, hvor den særlige anklager Robert Mueller undersøgte, om der var en forbindelse mellem Rusland og Trump-kampagnen under valgkampen.

G7-mødet for stats- og regeringschefer indledes lørdag i Biarritz med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, som vært. Mødet slutter mandag.

  • FRANCE-G7-POLITICS-FEATURE
    Biarritz i det sydvestlige Frankrig forbereder sig på lørdag at tage imod præsident Donald Trump og de øvrige ledere i G7 - de førende vestlige industrilande. Står det til den amerikanske præsident, så skulle Ruslands Vladimir Putin også have været med. Foto: Iroz Gaizka/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland