Annonce
Udland

Trump inviterer til G7-topmøde i sin private golfklub

Når USA i 2020 står for at afholde det såkaldte G7-topmøde, bliver det på et af præsidentens egne golfresorts. Det fortæller Det Hvide Hus' fungerende stabschef, Mick Mulvaney. (Arkivfoto). Foto: Michele Eve Sandberg/Ritzau Scanpix

Klimaforandringer er ikke på dagsordenen, når verdens ledere samles i USA næste år, meddeler Det Hvide Hus.

Næste års G7-topmøde skal holdes på et af præsident Donald Trumps egne golfresorts i Miami.

Det oplyser Det Hvide Hus' fungerende stabschef, Mick Mulvaney, på et pressemøde torsdag.

Han tilføjer, at mødet holdes den 10.-12. juni 2020 på Trump National Doral, der ligger tæt på Miami.

- Vi mener absolut, at det er det bedste sted at afholde det, siger Mulvaney.

Det skyldes, at stedet ligger nær Miamis lufthavn, forklarer den fungerende stabschef.

Samtidig har de amerikanske værter ikke planer om at sætte et af de helt store globale spørgsmål på dagsordenen.

- Klimaforandringer kommer ikke til at være på dagsordenen, siger Mulvaney.

Det har ikke altid ligget i kortene, at det skulle være på golfresortet, fastslår den fungerende stabschef. Et hold har været sendt afsted for at undersøge, hvor det ville være bedst at afholde topmødet.

Der er undersøgt steder i Californien, Colorado, Hawaii, Florida, North Carolina, Michigan, Tennessee og Utah, inden valget blev truffet.

- Jeg snakkede med et af vores hold, da de kom tilbage, og de sagde: "Du kommer ikke til at tro det, men det er næsten, som om de byggede den her ejendom til at afholde sådan en begivenhed", siger Mulvaney om valget af Trump National Doral til BBC.

Trump har tidligere luftet idéen om at holde G7-topmødet på sit eget golfresort. Han sagde på det tidspunkt, at han ikke selv direkte ville tjene på det valg af mødested.

Mulvaney afviser ligeledes, at Trump tjener penge på at holde topmødet på sit feriested. Ifølge ham kommer det til at være markant billigere at bruge Trumps eget resort.

G7 er et forum, hvor en række af verdens førende industrinationer mødes. De holder topmøde en gang årligt.

Gruppen har syv medlemmer - USA, Canada, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien og Japan.

Rusland har tidligere været med, og dengang gik gruppen under navnet G8. Landet blev smidt ud af fællesskabet i 2014 på grund af annekteringen af den ukrainske halvø Krim.

Den amerikanske præsident har dog ikke smækket døren i over for den russiske præsident, Vladimir Putin.

Trump sagde i august, at han helt afgjort ville invitere Putin til G7-topmødet i USA i 2020.

- Det er meget mere passende at have Rusland indenfor, sagde Trump ved årets G7 -topmøde i Biarritz i Frankrig.

USA's præsident, Donald Trump, byder de øvrige G7-medlemmer velkommen til topmøde i 2020 på sit eget golfresort i Miami. Det oplyser Det Hvide Hus torsdag. (Arkivfoto). Foto: Michele Eve Sandberg/Ritzau Scanpix
Den citerede artikel fra BBC
Den amerikanske præsident, Donald Trump, ejer en række ejendomme i USA - heriblandt golfresortet Trump National Doral i Miami, der i 2020 kommer til at sætte rammen for G7-topmøde. (Arkivfoto). Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
  • G7
    Når USA i 2020 står for at afholde det såkaldte G7-topmøde, bliver det på et af præsidentens egne golfresorts. Det fortæller Det Hvide Hus' fungerende stabschef, Mick Mulvaney. (Arkivfoto). Foto: Michele Eve Sandberg/Ritzau Scanpix
  • G7 i USA
    USA's præsident, Donald Trump, byder de øvrige G7-medlemmer velkommen til topmøde i 2020 på sit eget golfresort i Miami. Det oplyser Det Hvide Hus torsdag. (Arkivfoto). Foto: Michele Eve Sandberg/Ritzau Scanpix
  • Trump G7
    Den amerikanske præsident, Donald Trump, ejer en række ejendomme i USA - heriblandt golfresortet Trump National Doral i Miami, der i 2020 kommer til at sætte rammen for G7-topmøde. (Arkivfoto). Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken