Annonce
Udland

Trump var ikke del af FBI's første Rusland-undersøgelse

James Comey blev i maj 2017 afskediget som direktør for FBI. Donald Trump begrundede det med Comeys håndtering af en sag om Hillary Clintons brug af en privat server. Comey stod i spidsen for en efterforskning om muligt samarbejde mellem Trumps valgkampagne og russere, da han blev fyret. Her taler han med journalister efter en høring fredag i Kongressen. (arkiv) Foto: Alex Edelman/Ritzau Scanpix

Comey fortæller i høring, hvad der udløste FBI's første efterforskning af påstand om russisk valgindblanding.

Da forbundspolitiet FBI i juli 2016 indledte en efterforskning af mulig russisk indblanding i USA's præsidentvalg, var det med fokus på fire amerikanere.

Og Donald Trump, som få måneder senere vandt valget, var ikke blandt de fire.

Det fortalte FBI's daværende øverste chef, James Comey, fredag på en lukket høring i Kongressen ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AP.

Et referat af høringen i retsudvalget i Repræsentanternes Hus er offentliggjort sent lørdag aften dansk tid.

- Vi åbnede en efterforskning af fire amerikanere for at se, om der var en forbindelse mellem de fire og det russiske forsøg på indblanding, sagde Comey ifølge udskriften.

Han oplyste ikke navnene på de fire, men sagde, at de alle "havde en vis forbindelse" til Trump.

Comey afviste også en påstand, der har cirkuleret i republikanske kredse. Ifølge den blev FBI's efterforskning udløst af en rapport, som Demokraterne angiveligt skulle have hyret en tidligere britisk spion til at lave.

Anledningen var derimod et møde, som den daværende Trump-rådgiver George Papadopoulos havde med en russer i London i 2016.

Papadopoulus er en af flere forhenværende Trump-medarbejdere, som siden har erklæret sig skyldige i at have løjet om deres kontakter med russere. Både under valgkampen og i tiden efter Trumps sejr.

Blandt de øvrige er den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn og Michael Cohen, Trumps tidligere private advokat.

I maj 2017 blev James Comey fyret som direktør for FBI af Donald Trump, som på det tidspunkt havde været præsident i cirka fire måneder.

Kort tid efter udpegede justitsministeriet Robert Mueller, også tidligere FBI-chef, til at overtage Rusland-undersøgelsen, som stadig er i gang.

Både Rusland og Trump har afvist alle beskyldninger.

Trump gentog så sent som lørdag, at Muellers undersøgelse er en "heksejagt", og at den bør indstilles.

Trump vil dog ikke få noget ud af at fyre Mueller, mener Comey.

- Du skal afskedige næsten alle i FBI og i justitsministeriet for at afspore den pågældende undersøgelse, sagde han under høringen ifølge NBC News.

  • Former FBI chief James Comey appears before House Judiciary Committee
    James Comey blev i maj 2017 afskediget som direktør for FBI. Donald Trump begrundede det med Comeys håndtering af en sag om Hillary Clintons brug af en privat server. Comey stod i spidsen for en efterforskning om muligt samarbejde mellem Trumps valgkampagne og russere, da han blev fyret. Her taler han med journalister efter en høring fredag i Kongressen. (arkiv) Foto: Alex Edelman/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op