cookie-og-privatlivspolitik
Libanons præsident,  Michel Aoun (i midten), besøgte onsdag havnen i Beirut, hvor den kolossale eksplosion fandt sted.
Libanons præsident, Michel Aoun (i midten), besøgte onsdag havnen i Beirut, hvor den kolossale eksplosion fandt sted.
Foto: -/Ritzau Scanpix

Udland

Trump vil deltage i konference om hjælp til Libanon

Amerikansk hjælp til Libanon er undervejs, og præsident Donald Trump deltager i donorkonference søndag.




08. august 2020 kl. 02:22 Af Ritzau

Annonce

USA's præsident, Donald Trump, vil søndag deltage i en international videokonference, hvor der skal drøftes hjælp til Libanon.

Det meddeler Trump fredag lokal tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Alle ønsker at hjælpe, skrev Trump fredag på Twitter, efter at han havde talt med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Trump havde fredag også en samtale med Libanons præsident, Michel Aoun.

- På søndag holder vi en telekonference med præsident Macron, Libanons ledere og ledere fra forskellige dele af verden, skrev Trump i sit tweet.

Målet er at sikre international hjælp til Libanons hovedstad, Beirut, som tirsdag blev ramt af en voldsom eksplosion, der dræbte 154 og forårsagede store materielle skader.

Frankrig og andre lande har allerede sendt nødhjælp til Libanon i form af tonsvis af hospitalsudstyr og fødevarer samt læger.

Macron besøgte torsdag Beirut, hvor han forsikrede vrede indbyggere om, at hjælp til at genopbygge byen ikke vil havne i "korrupte hænder", berettede det franske nyhedsbureau AFP.

Fra amerikansk side er tre store transportfly på vej til Libanon for at levere medicin, fødevarer, vand og medicinsk personale. Det oplyste Trump i sin samtale med præsident Aoun.

FN har advaret om risikoen for en humanitær katastrofe i Libanon efter den kolossale eksplosion, skriver det britiske medie BBC.

Landet var i forvejen økonomisk i knæ med stor arbejdsløshed og en udhulet valuta. Cirka hver tredje libaneser står uden arbejde, og over en million lever under fattigdomsgrænsen.

Eksplosionen skabte store ødelæggelser i Beiruts havn, og det vil ifølge FN skabe forsinkelser i fødevareforsyningen og presse priserne så højt op, at det vil blive svært for mange at betale.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er sundhedsvæsnet i Beirut også alvorligt ramt, skriver BBC. Tre hospitaler er sat ud af drift, og andre hospitaler kæmper med overbelægning. Omkring 5000 personer kom til skade i eksplosionen.

Årsagen til eksplosionen, der var så voldsom, at den kunne mærkes på over 200 kilometers afstand i Cypern, er endnu ikke klarlagt.

Ifølge Libanons regering var det 2750 ton ammoniumnitrat, der havde været oplagret siden 2014 i bygninger på havnen, som detonerede.






KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

ekstra betalingsiger poul henrik 21. september 2020 kl. 15.13

AF: JOHN WENNERWALD

Kampen om velfærden 20. september 2020 kl. 21.39

AF: MARTIN WOUTERS

er dette rigtigt at man vil… 18. september 2020 kl. 17.07

AF: MARTIN WOUTERS

lindholm ghetto 18. september 2020 kl. 17.00

AF: MARTIN WOUTERS

storstrøms bro 17. september 2020 kl. 13.57

AF: HENNING ABILDGAARD

Hastværk med… 15. september 2020 kl. 21.07

Annonce