Annonce
Udland

Trumps ståltold sætter EU's og verdens sammenhold på prøve

Den tyske økonomiprofessor Gabriel Felbermayr advarer EU mod at forsøge at sikre sig selv undtagelser fra USA's kommende metaltold. Det risikerer at underminere hele det internationale handelssystem. Foto: Free/Bonitz/center For Økonomiske Studier, München

EU's forsøg på at sikre sig undtagelser fra USA's metaltold er en farlig kurs, advarer tysk økonomiprofessor.

Endnu inden EU-landenes stats- og regeringschefer torsdag eftermiddag sætter sig rundt om topmødebordet i Bruxelles, er de og EU-systemet kommet skævt ind i kampen mod USA's nye metaltold.

Det mener den tyske økonomiprofessor Gabriel Felbermayr fra Center for Økonomiske Studier i München.

Præsident Donald Trumps omdiskuterede told på importeret stål og aluminium ventes at træde i kraft klokken 05.01 fredag morgen dansk tid. Og der er ifølge Felbermayr meget mere på spil end de sølle 0,04 procent af EU's eksport, der bliver direkte ramt.

Derfor mener han, at EU, den tyske økonomiminister, Peter Altmaier, og et par andre europæiske topfolk har anlagt en både dum og farlig strategi ved at haste til Washington for at prøve at få EU undtaget fra tolden.

- De burde i stedet være rejst til Delhi og Brasilia og Beijing. Det må ikke bare handle om, at EU forsøger at sikre sig selv en fordel, siger Felbermayr.

Han mener, at EU skal handle som en blok. Første skridt må være at samle en international koalition af stærke lande, der kan udfordre USA i fællesskab.

Trump siger, at tolden er nødvendig for at sikre USA's nationale sikkerhed.

Den forklaring gør det muligt for USA at bøje de normale spilleregler i verdenshandelsorganisationen WTO. Også selv om forklaringen ifølge den tyske økonomiprofessor er "det rene fup". For juridisk set er det umuligt at modbevise et lands påstand om, at det føler sig truet.

- Der er ingen sikkerhedstrussel udefra, som legitimerer det. Men ved at styrte derover og trygle om undtagelser, blåstempler vi den påstand. Vi går med til at spille hans spil, og det burde vi holde os fra, siger Felbermayr.

Han tror og håber, at EU tøver med at svare igen med sin egen told på udvalgte amerikanske varer.

Hvis andre af verdens rige og stærke lande følger trop med straf og gengæld, kan hele WTO-systemet ramle. Og det er måske netop, hvad Trump ønsker.

- Hvis hans mål er at svække WTO, så gør han det faktisk meget effektivt. På en måde handler han meget klogt, siger Gabriel Felbermayr.

- Han har gennem sin karriere lært at forhandle. Han forstår at sætte sin modpart i den svagest mulige situation og at udnytte det.

- Han tror ikke på globaliseringen. Han ser USA som en virksomhed, og når USA har underskud, er det som hans firma, der taber penge. Det kan virke dumt set med en økonoms briller. Men det er det, han tror på, siger økonomen.

Ifølge ham har de øvrige WTO-medlemmer fra toldens introduktion 90 dage til at indgive en klage.

- Vi skal arbejde sammen med for eksempel Kina og Rusland. Vi har stadig tid til at bygge alliancen, siger Gabriel Felbermayr.

  • Gabriel Felbermayr
    Den tyske økonomiprofessor Gabriel Felbermayr advarer EU mod at forsøge at sikre sig selv undtagelser fra USA's kommende metaltold. Det risikerer at underminere hele det internationale handelssystem. Foto: Free/Bonitz/center For Økonomiske Studier, München
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet