Det var den rette beslutning at lukke Trumps konto, mener Twitters topchef, der dog også ser en fare ved det.
Twitters udelukkelse af præsident Donald Trumps konto på det sociale medie var den "rigtige beslutning". Men udelukkelsen skaber også en farlig præcedens.
Det skriver Twitters administrerende direktør, Jack Dorsey, i en række tweets natten til torsdag dansk tid.
- Jeg fejrer ikke eller føler stolthed over, at vi var nødt til at udelukke Donald Trump fra Twitter, eller hvordan vi nåede hertil, indleder han.
Dorsey forklarer videre, at Twitter handlede ud fra de tilgængelige oplysninger baseret på trusler mod den fysiske sikkerhed både på og uden for Twitter.
- Jeg mener, at det var den rigtige beslutning for Twitter. Vi stod over for en ekstraordinær og uholdbar situation, der tvang os til at fokusere alle vores handlinger på den offentlige sikkerhed.
- At gøre skade offline som følge af tale online er beviseligt virkeligt og det, der først og fremmest driver vores politik og håndhævelse, skriver direktøren.
Jack Dorsey mener, at det i sidste ende er Twitter, der har fejlet, når det sociale medie har været nødt til at forbyde Trumps konto.
Fejlen består i, at det ikke er lykkes Twitter "at fremme sund samtale".
Dorsey erkender, at en så ekstrem handling som udelukkelse "fragmenterer den offentlige samtale og splitter os".
- Sådanne handlinger begrænser muligheden for afklaring, frelse og læring. Og de skaber en præcedens, som jeg føler, er farlig: Den magt, som et individ eller et selskab har over en del af den globale offentlige samtale, skriver han.
Natten til lørdag den 9. januar dansk tid lukkede Twitter permanent for Trumps konto på det sociale medie. Det skete, efter at Kongressen var blevet stormet af hundredvis af tilhængere af præsidenten om onsdagen.
Begrundelsen fra Twitter lød, at udelukkelsen sker af frygt for, at Donald Trumps opslag vil føre til mere vold.
Siden sin præsidentkampagnes begyndelse i 2015 har Trump brugt Twitter som sit primære talerør.
I believe this was the right decision for Twitter. We faced an extraordinary and untenable circumstance, forcing us to focus all of our actions on public safety. Offline harm as a result of online speech is demonstrably real, and what drives our policy and enforcement above all.
— jack (@jack) January 14, 2021
Having to take these actions fragment the public conversation. They divide us. They limit the potential for clarification, redemption, and learning. And sets a precedent I feel is dangerous: the power an individual or corporation has over a part of the global public conversation.
— jack (@jack) January 14, 2021