Annonce
Udland

Tyrkiet tager kraftigt afstand fra skarp kritik fra EU

Der er alvorlige kurrer på tråden mellem EU og Tyrkiet tre dage før planlagt topmøde mellem EU og Erdogan.

Tyrkiet tager fredag morgen kraftigt afstand fra en udtalelse fra EU-topmødet i Bruxelles.

EU-lederne udsendte sent torsdag en erklæring, der kritiserer Tyrkiet for at handle aggressivt over for EU-landene Grækenland og Cypern.

- Den udsendte erklæring indeholder uacceptable kommentarer mod vores land til fordel for Grækenlands og græsk-cyprioternes interesser, siger talsmand Hami Aksoy fra det tyrkiske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Aksoy beskylder EU for at bakke op om Grækenland og Cypern, alene fordi de er medlemmer af EU. Det sker, siger han, "uden at forholde sig til, om de har ret".

- EU har mistet sin objektivitet i Cypern-spørgsmålet, siger talsmanden.

EU-lederne fordømmer i deres fælles erklæring Tyrkiets "illegale handlinger" mod Grækenland og Cypern.

Det er en henvisning til flere episoder den seneste tid. Der har været spændinger omkring Middelhavet og Det Ægæiske Hav. Det gælder blandt andet i områder ud for den delte ø Cypern, hvor Tyrkiet er uenig i grænsedragningen.

Striden handler blandt andet om Tyrkiets anholdelse af to græske soldater. Soldaterne blev pågrebet i en militærzone i det nordlige Tyrkiet 2. marts. Tyrkiet siger, at EU skal undlade at udtale sig om sagen, mens soldaterne venter på at komme for retten.

Et andet stridspunkt går på, at Tyrkiet ifølge EU forhindrer Cypern i at søge efter olie og gas. Tyrkiske krigsskibe blokerede i sidste måned for et italiensk skib, der søgte at bore ud for Cyperns kyst.

Striden blusser op, få dage før et planlagt topmøde mellem EU og Tyrkiet. Efter planen skal EU-præsident Donald Tusk og kommissionsformand Jean-Claude Juncker på mandag mødes med præsident Recep Tayyip Erdogan i Varna i Bulgarien.

Topmødet er vigtigt for at finde en fælles ramme for det fremtidige forhold mellem EU og Tyrkiet.

Tyrkiet har i et halvt århundrede søgt at blive medlem af EU. Men optagelsesforhandlingerne er lagt på is, blandt andet som følge af Erdogans hårde kurs over for et fejlslagent militærkup forrige år.

Samtidig har de seneste års flygtninge- og migrantkrise samt krigen i Syrien gjort det afgørende for EU at have et godt samarbejde med den tyrkiske regering.

Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket