Annonce
Udland

Tyrkiets præsident bebuder minitopmøde om krig i Syrien

Tyrkiske soldater indtager lørdag deres positioner ved den syriske by Idlib. Syrien er støttet af Rusland i gang med en storoffensiv i den syriske provins af samme navn, og en million mennesker meldes på flugt. Foto: Omar Haj Kadour/Ritzau Scanpix

Præsident Erdogan aftaler med lederne for Rusland, Tyskland og Frankrig at mødes for at drøfte krigen i Idlib.

Lederne for Tyrkiet, Tyskland, Frankrig og Rusland vil mødes 5. marts for at drøfte situationen i den syriske provins Idlib, hvor mange mennesker meldes på flugt fra bombardementer fra den syriske hær og Rusland.

Det oplyser Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, efter at have talt i telefon med de øvrige tre landes ledere.

- Jeg slog fast, hvor beslutsomme vi er (om Idlib red.) over for Putin i går. Jeg nævnte det også til Merkel og Macron.

Det siger han med henvisning til den russiske præsident, Tysklands forbundskansler og den franske præsident.

- Vi vil mødes igen 5. marts, og vi vil drøfte disse emner, siger han til tilhængere under et besøg i Izmir.

Erdogan nævner ikke, hvor mødet skal finde sted.

- Om Gud vil, så vil vi nå et favorabelt resultat for vores land og vore syriske brødre.

Tidligere på ugen udtrykte Emmanuel Macron og Angela Merkel bekymring for den humanitære situation i Idlib. Provinsen ligger i det nordvestlige hjørne af Syrien og grænser op til Tyrkiet.

De bad Vladimir Putin om at hjælpe med til at få stoppet kampene, som ifølge nogle meldinger har drevet over en million mennesker på flugt.

Tyrkiet og Rusland står på hver sin side i den syriske konflikt. Men de har underskrevet en aftale om at nedtrappe konflikten i Idlib.

For nylig optrappede Syriens regering støttet af Rusland offensiven i Idlib og svor, at den ville generobre området.

Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der har kilder på jorden til at bekræfte krigshandlinger, oplyser, at de syriske og russiske bombardementer blev intensiveret lørdag i den sydlige del af Idlib.

Det kan være et varsel om, at en planlagt syrisk offensiv langs en hovedvej, der forbinder Aleppo med kystprovinsen Latakia, er undervejs.

Tyrkiet har truet med at gå til modangreb, hvis de syriske styrker angriber nogle af de tyrkiske styrker, der over de seneste uger er blevet stationeret flere steder i Idlib. Tyrkiet har meldt om, at adskillige tyrkiske soldater er dræbt under konfrontationer med den syriske hær.

  • TOPSHOT-SYRIA-CONFLICT-IDLIB
    Tyrkiske soldater indtager lørdag deres positioner ved den syriske by Idlib. Syrien er støttet af Rusland i gang med en storoffensiv i den syriske provins af samme navn, og en million mennesker meldes på flugt. Foto: Omar Haj Kadour/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Efter flere forsinkelser: 30 millioner dyrt projekt kan endelig begynde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

Vejret

Lavtryk og regn besøger Danmark i påskedagene