cookie-og-privatlivspolitik
Manfred Weber er netop nu på EU-turné for at opstøve støtte til sit spidskandidatur som formand for EU-Kommissionen. Her taler han til en græsk forsamling i Athen.
Manfred Weber er netop nu på EU-turné for at opstøve støtte til sit spidskandidatur som formand for EU-Kommissionen. Her taler han til en græsk forsamling i Athen.
Foto: Costas Baltas/Reuters

Udland

Tysk EU-spidskandidat vil "stoppe" Nord Stream 2

Manfred Weber vil stoppe byggeriet af gasledning mellem Rusland og Tyskland, såfremt han vinder EU-valg.




24. april 2019 kl. 11:12

Annonce

Manfred Weber, spidskandidat til at blive formand for EU-Kommissionen, siger, at han forsøge at blokere den omstridte russiske gasledning Nord Stream 2, som Danmark endnu ikke har taget stilling til.

Gasledningen skal efter planen være operationel i 2020 og forventes årligt at forsyne Tyskland med 55 milliarder kubikmeter russisk naturgas. Det er nok til at opvarme 26 millioner hustande.

Gassens ophav er problematisk ifølge Weber, der aktuelt er gruppeformand for den konservative gruppe i EU-Parlamentet, EPP.

- Den vil øge EU's afhængighed af russisk gas og ikke sænke den. Og vi har brug for mere uafhængighed - ikke mere afhængighed, siger han til den polske avis Polska Times ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han er sammen med ledere i Polen og de baltiske lande bekymret for, at Rusland vil udnytte den afhængighed i tilfælde af politiske eller militære konflikter i fremtiden.

Det russiske statsselskab Gazprom er hovedaktionær i den 1224 kilometer lange gasledning, men energiselskaber fra Tyskland, Holland og Frankrig har også investeret i Nord Stream 2.

Weber går altså på kant med regeringen i sit hjemland samt nationale interesser i andre EU-lande med sin melding om at ville stoppe den næsten færdige gasledning.

På EU-niveau har der imidlertid længe været modstand mod projektet. Tidligere i år vedtog man ændringer i EU's gasdirektiv således, at direktivet også gælder gas fra tredjelande - såsom Rusland.

Dermed vil EU-lovgivning gælde for de 54 kilometer af gasledningen, der vil ligge inden for medlemslandes søterritorie i Østersøen.

Ledelsen for Nord Stream 2-projektet har siden truet med at hive EU i retten for de pågældende direktivændringer ifølge mediet Politico.

Energistyrelsen i Danmark har i april modtaget en tredje ansøgning fra Nord Stream 2 om at føre gasledningen syd for Bornholm. Der er indtil videre ikke blevet taget officielt stilling til den nye rute fra dansk side.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LINDA SOMMER

Lokallisten Lolland siger… 20. maj 2019 kl. 20.22

AF: JENS RANE HOLCK

Nej til havbrug, ja til… 20. maj 2019 kl. 00.05

AF: JOHN WENNERWALD

Bananrepublikken Danmark 19. maj 2019 kl. 23.27

AF: LEIF A. JENSEN

Gylden mammon S garanti for… 16. maj 2019 kl. 21.25

AF: STEEN BAHNSEN

Lukning af Dannelunde… 16. maj 2019 kl. 14.27

AF: CARSTEN GRACE HARDINGTON

Gerninger, beregnet på at… 14. maj 2019 kl. 09.49

Annonce