cookie-og-privatlivspolitik
Den tyske kristendemokrat Manfred Weber lancerede tirsdag sin kampage før EU-valget. Men kun hver fjerde tysker har hørt om ham, viser undersøgelse foretaget af YouGov.
Den tyske kristendemokrat Manfred Weber lancerede tirsdag sin kampage før EU-valget. Men kun hver fjerde tysker har hørt om ham, viser undersøgelse foretaget af YouGov.
Foto: Louisa Gouliamaki/Ritzau Scanpix

Udland

Tyske spidskandidater til EU-valg er ukendte i hjemlandet

Knap halvdelen af tyskerne svarer, at de ikke kender en eneste af spidskandidaterne til EU-valget 26. maj.




24. april 2019 kl. 09:44 Af /ritzau/

Annonce

Tyskland beskrives ofte som rygraden eller selve motoren i EU-samarbejdet.

Men de folkevalgte, som repræsenterer Tyskland i Bruxelles og Strasbourg, er ukendte for knap halvdelen af befolkningen.

45 procent af tyskerne kender ikke en eneste af de tyske partiers spidskandidater til europaparlamentsvalget 26. maj. Det viser en måling af analyseinstituttet YouGov på vegne af nyhedsbureauet dpa.

Kun 26 procent svarer, at de har hørt om Manfred Weber. Weber er spidskandidat for Europa-Parlamentets borgerlige og største gruppe, EPP, til posten som formand for EU-Kommissionen.

Han er med andre ord topkandidat til en af de mest magtfulde positioner i EU.

Manfred Weber lancerede tirsdag aften i Athen sin valgkampagne med konkrete løfter, hvis han bliver kommissionsformand. Tyskeren har været på turné i Europa den seneste tid.

Den kandidat, som flest tyskere kender før EU-valget, er justitsminister Katarine Barley. 39 procent af de adspurgte tyskere har hørt om socialdemokraten, som har siddet i Forbundsdagen siden 2013.

I den anden ende af skalaen finder man Udo Bullmann, der som leder af den socialdemokratiske gruppe i EU-Parlamentet er en meget synlig mand i Bruxelles og Strasbourg. Det er ikke tilfældet i Tyskland.

Kun fire procent af tyskerne i undersøgelsen svarer, at de ved, hvem han er.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Forbyd lattergas 18. august 2019 kl. 22.18

AF: BJARKE ROSENKILDE

I begrebsforvirringens golde favn. 18. august 2019 kl. 12.47

AF: LARS RASMUSSEN

Solceller omkring Grænge landsby 15. august 2019 kl. 18.53

AF: LEIF A. JENSEN

Stem, som I plejer og… 13. august 2019 kl. 18.53

AF: JOHN WENNERWALD

Den udødelige 11. august 2019 kl. 21.03

AF: LEIF A. JENSEN

Hold kæft, hvor det går,… 08. august 2019 kl. 09.08

Annonce