Tyskland finder det "rigtig interessant", at EU-Kommissionen nu lægger op til at bevare budgetrabatter.
En rabat kan være med til at lokke Danmark og tre spareglade EU-lande til et kompromis i de svære forhandlinger om EU's budget.
Det vurderer Tysklands EU-ambassadør, Michael Clauss, som derfor kalder det "interessant", at EU-Kommissionen nu lægger op til at fastholde rabatter, som kun en håndfuld EU-lande får, i længere tid.
- Hvad kan man gøre for at få de sparsommelige med? Rabatter er en ting. Det har de nævnt igen og igen. I sidste ende skal vi have en pakke, hvor alle er vindere. Hvor de kan sige til deres parlamenter, at de fik noget. I den kontekst skal vi også se på rabatterne, siger Clauss i Bruxelles torsdag.
Tyskland overtager det roterende formandskab i EU fra 1. juli.
Danmark betaler i gennemsnit knap 20 milliarder kroner om året til EU i perioden fra 2014 til 2020. Det beløb bliver større fra næste år.
Danmark, Sverige og Holland har en reduktion i det årlige EU-bidrag. Det havde Østrig også - til og med 2016.
Tyskland, Sverige og Holland nyder godt af en anden form for rabat. En reduktion i andelen af momsgrundlaget, som landene betaler til EU.
I sit oprindelige udspil til et budget skrev EU-Kommissionen, at rabatterne burde udfases over fem år.
I det nye forslag fra 27. maj fremgår det, at udfasningen af rabatter skal ske over en "langt længere" periode. Men det er blot et udspil. EU-landene skal forhandle om det.
- Det er rigtig interessant at se, at EU-Kommissionen har revideret sin formelle position om rabatter, hvor den før sagde, at de skulle udfases ret hurtigt.
- Det siger de ikke længere. De siger i stedet, at de skal udfases på et tidspunkt, men meget senere, siger Clauss.
Det er de største nettobidragydere, altså de EU-lande, der betaler væsentlig mere til EU, end de får direkte igen, som får rabatter.
Daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) forhandlede en rabat på en årlig milliard til Danmark i 2013.
Den tyske ambassadør siger, at budgettet og genopretningen er prioritet nummer et for Tyskland, når landet overtager formandskabet.
Det er EU's fremtid og eurozonens overlevelse, der er på spil, mener han.
Aktuelt er forhandlingsgrundlaget fra EU-Kommissionen et budget med en størrelse på 1,08 procent af bruttonationalindkomsten (bni), når man tager udgangspunkt i de oprindelige bni-prognoser fra 2018.
Dertil kommer en meget stor genopretningsfond.
Realiseres forslaget, vil Danmarks bidrag til EU øges med 6,7 milliarder kroner årligt, viser Finansministeriets regnemaskine.
Danmark har hidtil sagt, at budgettet ikke må overstige 1,00 procent af bni.
Regeringen skal indhente et nyt mandat i Folketinget før et EU-videotopmøde 19. juni. Det topmøde ventes dog at blive af forberedende karakter, da man ikke mener, at det giver mening at forhandle via video.
Den tyske ambassadør har en helt klar beregning af effektiviteten af videomøder:
- Videokonferencer er 20 procent så effektive som almindelige møder.
Tyskland, som traditionelt tilhører EU's sparefløj, tog i maj et stort skridt i retning af de lande, der vil bruge flere penge.
Det skete, da Tyskland og Frankrig fremlagde et forslag til en fond på 500 milliarder euro, der vil give tilskud til lande hårdt ramt af coronakrisen.
Tyskland har dog stadig en tæt kontakt til statsminister Mette Frederiksen (S) og de andre sparsommelige, forsikrer ambassadøren.
- Vi ønsker en aftale. Det er næppe en overraskelse, at kansleren er i tæt kontakt med de fleste stats- og regeringschefer. Herunder de såkaldt sparsommelige fire, siger Clauss.