Annonce
Udland

Tysklands De Grønne godkender regering med SPD og FDP

Olaf Scholz skal efter planen overtage posten som Tysklands forbundskansler onsdag, når Angela Merkel takker af efter 16 år som regeringschef. Foto: Hannibal Hanschke/Reuters

Vejen er banet for Olaf Scholz og den ny regering i Tyskland, efter at det tredje parti stemmer ja til aftale.

Olaf Scholz og hans koalitionsregering er et stort skridt nærmere på at overtage magten i Tyskland.

I weekenden godkendte både hans eget socialdemokratiske parti, SPD, og det liberale FDP deres fælles regeringsdannelse.

Og mandag har et flertal på af medlemmerne i det tredje parti i samarbejdet, De Grønne, også vendt tommelen op til "lyskrydskoalitionen". Navnet stammer fra de tre partiers farver: rød, gul og grøn.

86 procent af de over 71.000 medlemmer, der deltog i urafstemningen, har sagt ja til, at De Grønne skal gå i regering med SPD og FDP.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

De tre partier, der nu går i regering sammen, kom alle ud af det tyske parlamentsvalg sidst i september med fremgang.

Tilsammen havde de også flertal, og de gik hurtigt i forhandlinger om at danne en ny regering med SPD-leder Olaf Scholz som kansler.

Ud over Scholz som regeringsleder kommer regeringen til at bestå af otte mænd og otte kvinder.

- Ligestilling er vigtigt for mig, og derfor vil de 16 ministre være otte mænd og otte kvinder, siger Scholz ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er ventet, at De Grønne blandt andet sætter sig på udenrigsministerposten. Partiet har peget på en af sine to formænd, Annalena Baerbock, til denne tunge post.

En anden tung post ventes at gå til hendes medformand, Robert Habeck. Han ventes at skulle lede et superministerium, der omfatter både økonomi, miljø, klima og digital omstilling.

Blandt de tungere ministerposter, som SPD ventes at indtage, er forsvarsministeriet, som Christine Lambrecht er udpeget til, og posten som indenrigsminister, der ventes at gå til Nancy Faeser.

Christian Lindner, der leder det tredje koalitionsparti, FDP, er udset til posten som finansminister.

Det tog knap to måneder, før de tre partier i forrige uge kunne fremlægge en fælles regeringskøreplan, som de hver især skulle forelægge baglandet.

Efter planen skal det tyske parlament, Forbundsdagen, officielt godkende Scholz' nye regering ved en afstemning onsdag.

Hvis det - som ventet - bliver et ja, overtager han posten som forbundskansler efter Angela Merkel, som takker af efter 16 år.

  • SPD announces ministers for a new government, in Berlin
    Olaf Scholz skal efter planen overtage posten som Tysklands forbundskansler onsdag, når Angela Merkel takker af efter 16 år som regeringschef. Foto: Hannibal Hanschke/Reuters
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland