Annonce
Udland

USA beskylder Iran for at stå bag angreb på saudisk olieanlæg

I en pressemeddelelse oplyser det statslige olieselskab Saudi Aramco, at angrebene har ødelagt halvdelen af Saudi Arabiens olieproduktion. Aramcos olieanlæg i det østlige Saudi-Arabien blev lørdag angrebet af droner. Foto: -/Ritzau Scanpix

Droneangreb ramte lørdag to store olieanlæg i det østlige Saudi-Arabien. USA mener, at Iran står bag.

USA beskylder Iran for at stå bag lørdagens droneangreb på to saudiske olieanlæg.

Det skriver USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, på Twitter.

- Iran står bag næsten 100 angreb mod Saudi-Arabien, mens Hassan Rouhani (Irans præsident, red.) og Javad Zarif (udenrigsministeren, red.) udgiver sig for at beskæftige sig med diplomati, skriver Pompeo.

- Midt i al snakken om nedtrapning har Iran udført et hidtil uset angreb mod verdens energibeholdning.

Pompeo opfordrer samtidig alle lande til at fordømme Irans angreb og advarer, at Iran vil blive holdt ansvarlige for angrebet.

Udenrigsministeriet har ikke fremlagt beviser, der bakker op om Pompeos anklager.

Pompeos udtalelser kommer, efter at en talsmand for de iranskstøttede houthi-oprørere i Yemen lørdag sagde, at bevægelsen stod bag droneangrebene på olieanlæggene i det østlige Saudi-Arabien.

I en pressemeddelelse oplyser det statslige olieselskab Saudi Aramco, at angrebene har ødelagt halvdelen af Saudi Arabiens olieproduktion.

Aramco skriver, at produktionen er blevet reduceret med 5,7 millioner tønder råolie om dagen.

Det svarer til mere end fem procent af den globale olieproduktion.

Saudi-Arabien er verdens største olieeksportør og afskiber mere end syv millioner tønder råolie om dagen til destinationer rundt om i verden.

Houthierne har foretaget adskillige angreb over grænsen i den seneste tid.

Gruppen betegner angrebene som gengældelse for de saudiskledede luftangreb i Yemen.

I foråret i 2018 trak USA's præsident, Donald Trump, USA ud af en atomaftale med blandt andet Iran og indførte hårde sanktioner mod landet, hvilket har svækket den iranske økonomi.

For nylig udtalte Trump, at han gerne vil mødes med Rouhani for at diskutere forholdet landene imellem.

Rouhani har sagt, at han ikke vil mødes med Trump, før USA løfter sanktionerne mod Iran.

Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, har ifølge landets statslige nyhedsbureau, SPA, sagt til Trump, at Saudi-Arabien "har viljen og evnen til at konfrontere og tage sig af denne terroristorganisation".

Ikke alle er enige i Pompeos udtalelser. Demokratisk senatsmedlem Chris Murphy skriver på Twitter:

- Dette er en så uansvarlig simplificering, og det er sådan, at vi ender i åndssvage krige.

- Iran støtter houthierne, men det er ikke så simpelt som houthier = Iran, skriver han på Twitter.

  • TOPSHOT-SAUDI-OIL-ENERGY-ARAMCO
    I en pressemeddelelse oplyser det statslige olieselskab Saudi Aramco, at angrebene har ødelagt halvdelen af Saudi Arabiens olieproduktion. Aramcos olieanlæg i det østlige Saudi-Arabien blev lørdag angrebet af droner. Foto: -/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Annonce
Annonce
Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Klip og bøder på Vestlolland

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget