Annonce
Udland

USA er klar med sanktioner mod Nord Stream 2

Der arbejdes med at lægge rør til Nord Stream 2 i Lubmir i det nordlige Tyskland. Arbejdet med den nye gasledning er allerede i fuld gang mange steder. Foto: Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix

Den kontroversielle gasledning fra Rusland til Tyskland bliver ramt af sanktioner, siger USA's energiminister.

USA's regering vil fremlægge et lovforslag, som vil ramme virksomheder med sanktioner, hvis de deltager i arbejdet med Nord Stream 2.

Det oplyser USA's energiminister, Rick Perry, under et besøg i Ukraine. Her deltager han i indsættelsen af Volodimir Zelenskij som præsident.

Gasledningen skal ifølge planen passere tæt på Bornholm.

Den danske regering tøver med at godkende projektet, som Tyskland og andre lande i EU presser på for at få bygget færdig.

USA er stærkt kritisk over for Nord Stream 2 og ser det som en gave til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

- Oppositionen til Nord Stream 2 er i live - i særdeleshed i USA, siger Perry.

- USA's senat vil vedtage en lov, som Repræsentanternes Hus vil godkende, og det vil blive sendt til præsidenten, og han vil underskrive den. Den betyder, at der vil komme sanktioner på Nord Stream 2, siger han.

I en første reaktion fra den russiske regering kaldes truslen om sanktioner for USA uacceptabel og konkurrenceforvridende.

- Det er uacceptabelt ikke bare for os, men også for mange lande i EU, siger den russiske regerings talsmand, Dmitrij Peskov.

USA mener, at gasledningen vil gøre EU alt for afhængig af den russiske gas. Der findes allerede en gasledning mellem Rusland og det nordlige Tyskland under navnet Nord Stream.

Rusland har også en gasledning gennem Ukraine til det europæiske marked, som risikerer at blive overflødig. Det har både politiske og økonomiske konsekvenser for landet.

Det er det store regeringskontrollerede russiske selskab Gazprom, der står for Nord Stream 2.

Søndag sagde Gazproms topchef, Aleksej Miller, at der kan komme forsinkelser på projektet. Men han uddybede det ikke nærmere, skriver dpa.

Han oplyste, at fire femtedele af finansieringen af gasledningen er på plads.

Den danske regering har sagt nej til den planlagte linjeføring ved Bornholm gennem dansk søterritorie og i stedet henvist til en anden rute. Man har appelleret til EU-Kommissionen om at tage teten i sagen.

Flere østeuropæiske lande, heriblandt Polen, mener, at Rusland med gasledningen sikrer sig et økonomisk og politisk instrument, der vil true Europas sikkerhed.

  • USA er klar med sanktioner mod Nord Stream 2
    Der arbejdes med at lægge rør til Nord Stream 2 i Lubmir i det nordlige Tyskland. Arbejdet med den nye gasledning er allerede i fuld gang mange steder. Foto: Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen