Annonce
Udland

USA melder klar til at give flere tusinde afghanere asyl

Afghanere, der tidligere har arbejdet som blandt andet tolke for de amerikanske styrker i Afghanistan, har holdt flere demonstrationer uden for USA's ambassade i Kabul med anmodning om hjælp til at komme væk fra Afghanistan og Taliban. (Arkivfoto) Foto: Mariam Zuhaib/Ritzau Scanpix

Ny ordning giver flere afghanere, der har arbejdet for amerikanske styrker, mulighed for at komme til USA.

Mens Taliban rykker frem og forsøger at tilkæmpe sig kontrollen over flere provinshovedstæder i Afghanistan, udvider USA nu en ordning, der skal hjælpe civile afghanere ud af farezonen.

USA's regering meddeler mandag aften dansk tid, at den udvider antallet af afghanere, der kan få et særligt flygtningevisum.

Den første gruppe på lidt over 200 afghanere ankom med fly til en militærbase i Virginia i sidste uge.

Natten til mandag lettede fly nummer to med flere flygtninge fra Afghanistan til USA.

I de kommende uger ventes omkring 2500 flere afghanere at ankomme til USA. Det er tidligere tolke eller andre medarbejdere samt deres familier.

Fælles for dem er, at de har arbejdet for den amerikanske regering, herunder militæret.

Men tusindvis af andre afghanere frygter for deres liv, i takt med at Taliban rykker frem.

Den udvidede ordning, der mandag blev præsenteret, kaldes "prioritet to". I en meddelelse skriver USA's udenrigsministerium, at den kan hjælpe "mange tusinder" af afghanere.

Ordningen omfatter afghanere, der arbejdede for projekter finansieret af USA og for amerikanske ngo'er og medier.

Det er dog et krav, at de pågældende afghanere selv rejser ud af Afghanistan, før deres sager kan blive behandlet. Og det kan slukke håbet for en del afghanere.

USA's udenrigsminister, Antony Blinken, erkender i en udtalelse mandag aften dansk tid, at den nye ordning har "betydelige diplomatiske, logistisk og bureaukratiske udfordringer".

Han siger samtidig, at de seneste meldinger om Talibans forbrydelser er "dybt foruroligende og helt uacceptable".

I de seneste to uger er mindst 40 civile afghanere, der har vist støtte til regeringshæren eller arbejdet for regeringen, blevet dræbt af Taliban i hævnangreb.

Det fremgår af en ny rapport fra Den Uafhængige Afghanske Menneskerettighedskommission (AIHRC).

USA's nye visumprogram kommer efter pres fra Kongressen og menneskeretsorganisationer.

De mener, at titusinder af afghanere, der har arbejdet sammen med de amerikanske soldater, har krav på beskyttelse.

I Danmark har udenrigsminister Jeppe Kofod (S) indkaldt ordførerne til møde enten 11. eller 12. august om de afghanere, der har arbejdet for danske styrker.

  • US Afghanistan
    Afghanere, der tidligere har arbejdet som blandt andet tolke for de amerikanske styrker i Afghanistan, har holdt flere demonstrationer uden for USA's ambassade i Kabul med anmodning om hjælp til at komme væk fra Afghanistan og Taliban. (Arkivfoto) Foto: Mariam Zuhaib/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Ukendt fremtid præger lokal zoo

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

112

Tyskland skærper grænsekontrollen til EM i fodbold: Scandlines følger udviklingen