cookie-og-privatlivspolitik
Amerikanske soldater skal udstationeres i Saudi-Arabien for at sikre stabiliteten i regionen. På billedet ses general Kenneth F. McKenzie fra det amerikanske marinekorps under et besøg i Saudi-Arabien 18. juni.
Amerikanske soldater skal udstationeres i Saudi-Arabien for at sikre stabiliteten i regionen. På billedet ses general Kenneth F. McKenzie fra det amerikanske marinekorps under et besøg i Saudi-Arabien 18. juni.
Foto: Fayez Nureldine/Ritzau Scanpix

Udland

USA sender soldater til Saudi-Arabien for at øge sikkerheden

Amerikanske soldater i Saudi-Arabien skal yde en præventiv støtte mod nye trusler i regionen, oplyser USA.




20. juli 2019 kl. 03:01

Annonce

Saudi-Arabiens kong Salman har godkendt udstationeringen af amerikanske soldater i landet. Det sker for at øge sikkerheden og stabiliteten i regionen.

Det rapporterer det statslige nyhedsbureau i Saudi-Arabien, SPA, fredag.

I en erklæring bekræfter det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, udstationeringen.

Ministeriet oplyser, at USA vil sende soldater og ressourcer til Saudi-Arabien for at yde "præventiv" støtte set i lyset af "nye, troværdige trusler".

Gestussen kommer midt i stigende spændinger mellem USA og Iran i Golfen.

Tidligere fredag oplyste Iran, at det har beslaglagt en britisk olietanker i Hormuzstrædet. Samtidig afviste Iran en amerikansk påstand om, at USA torsdag ødelagde en iransk drone over netop Hormuzstrædet.

En unavngiven embedsmand fra det saudiarabiske forsvarsministerium oplyser til SPA, at beslutningen om at tage imod amerikanske soldater har til formål "at øge samarbejdet om at forsvare sikkerheden og stabiliteten i regionen".

Yderligere er formålet "at bevare freden i regionen", siger embedsmanden.

En amerikansk embedsmand, der udtaler sig på betingelse af anonymitet, fortæller, at udstationeringen vil omfatte omkring 500 personer fra USA's militær.

Udstationeringen er en del af en plan om at sende flere amerikanske soldater til Mellemøsten, som blev annonceret af Pentagon i juni.

I juni oplyste Pentagon, at USA vil sende yderligere 1000 soldater til Mellemøsten.

Dengang kaldte USA's fungerende forsvarsminister, Patrick Shanahan, forøgelsen et forsøg på at "øge sikkerheden omkring amerikanske interesser" i regionen.

I forvejen har amerikanerne oprustet markant i Mellemøsten, siden præsident Donald Trump sidste år valgte at trække USA ud af den internationale aftale om Irans atomprogram, der blev indgået i 2015.

For nuværende består oprustningen af omtrent 10.000 soldater, flere langtrækkende bombefly samt et hangarskib med støttefartøjer.

The Washington Post beskriver den øgede amerikanske tilstedeværelse som et signal til Iran. Samtidig skal det berolige amerikanske allierede i regionen.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Myndighederne med hovedet i busken 21. august 2019 kl. 16.09

AF: FREDDI HANSEN

"Ugeavis lagt for had" 20. august 2019 kl. 21.02

AF: JOHN WENNERWALD

Forbyd lattergas 18. august 2019 kl. 22.18

AF: BJARKE ROSENKILDE

I begrebsforvirringens golde favn. 18. august 2019 kl. 12.47

AF: LARS RASMUSSEN

Solceller omkring Grænge landsby 15. august 2019 kl. 18.53

AF: LEIF A. JENSEN

Stem, som I plejer og… 13. august 2019 kl. 18.53

Annonce