cookie-og-privatlivspolitik
Mandag var der igen store protester i Myanmar.
Mandag var der igen store protester i Myanmar.
Foto: Mladen Antonov/Ritzau Scanpix

Udland

USA straffer Myanmars militær og truer med mere af samme skuffe

Hvis politivolden mod demonstranter varer ved i Myanmar, så kan det betyde flere sanktioner fra USA.




23. februar 2021 kl. 03:20 Af Ritzau

Annonce

USA indfører sanktioner mod to af lederne i militæret i Myanmar og truer med yderligere tiltag, hvis volden mod demonstranter fortsætter.

Det siger den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, mandag lokal tid.

- Vi vil ikke tøve med at tage flere midler i brug mod dem, der begår vold og undertrykker folks vilje. Vi kommer ikke til at vakle i vores støtte til befolkningen i Burma, siger Blinken. Han bruger Myanmars tidligere navn, Burma.

USA har allerede indført sanktioner mod Myanmars fungerende præsident og adskillige andre officerer i militæret efter kuppet 1. februar.

Tidligere mandag indførte EU's udenrigsministre også sanktioner mod juntaen i Myanmar.

Annonce

- Vi tog en politisk beslutning om at indføre sanktioner over for militæret, der er ansvarlig for kuppet, og deres økonomiske interesser, sagde EU's udenrigschef, Josep Borrell, mandag aften dansk tid.

EU er Myanmars tredje største handelspartner, og Borrell sagde, at al direkte økonomisk støtte fra EU's udviklingssystem til regeringens reformprogrammer holdes tilbage.

USA var den første nation til at indføre sanktioner mod militæret i Myanmar i kølvandet på militærkuppet.

Det skete omkring en uge efter kuppet, hvor præsident Joe Biden underskrev et dekret, der frøs militærets aktiver i USA. Myanmars militær har aktiver for omkring en milliard dollar i USA.

Myanmars militær væltede 1. februar Myanmars demokratisk valgte leder, Aung San Suu Kyi. Hun blev samtidig anholdt, og det samme gjorde flere medlemmer af hendes parti, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD).

Annonce

Siden da har der været store protester i Myanmars gader. Militæret har samtidig støt strammet grebet om magten i det sydøstasiatiske land.

I weekenden blev to demonstranter skudt og dræbt under de store demonstrationer.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Vinterferie med familien 22. februar 2021 kl. 09.44

AF: STEFFEN BJØRNSGAARD BAGGER

Billetten til vores verden 21. februar 2021 kl. 12.54

AF: PER HØYEM

Granfeltsgård 18. februar 2021 kl. 14.31

AF: PAW HALLANDSON

Skanlux sommehusene på Marielyst 15. februar 2021 kl. 20.24

AF: JOHN WENNERWALD

Din region er foran 14. februar 2021 kl. 20.59

AF: BENNY BURMEISTER

Gratis transport af el. 10. februar 2021 kl. 09.41

Annonce

ANNONCE