cookie-og-privatlivspolitik
Præsident Donald Trump siger mandag aften, at han har indgået en budgetaftale med Demokraterne. Her ses han give hånd med formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, ved en mindehøjtidelighed i Washington D.C. i maj.
Præsident Donald Trump siger mandag aften, at han har indgået en budgetaftale med Demokraterne. Her ses han give hånd med formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, ved en mindehøjtidelighed i Washington D.C. i maj.
Foto: Carlos Barria/Reuters

Udland

USA undgår ny statsnedlukning med toårig budgetaftale

Med tværpolitisk aftale er truslen om endnu en nedlukning af dele af det amerikanske statsapparat afblæst.




23. juli 2019 kl. 00:52

Annonce

Republikanerne og Demokraterne i USA's Kongres er nået til enighed om et toårigt budget og gældsloft.

Det meddeler USA's præsident, Donald Trump, natten til tirsdag dansk tid.

Dermed ser det ud til, at truslen om endnu en nedlukning af dele af det amerikanske statsapparat er afblæst.

I slutningen af 2018 blev USA ramt af en budgetstrid, der varede i flere uger og førte til, at op mod 800.000 statsansatte måtte undvære løn, og flere offentlige tjenester og kontorer blev stoppet og lukket.

Striden blev foranlediget af, at præsident Trump krævede finansiering af en grænsemur mod Mexico. Men det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus afviste at stemme for sådan en aftale.

I et tweet kalder Trump den nye aftale for "et ægte kompromis" og en sejr for landets militær og dets mange veteraner.

Det nye budget kommer i kølvandet på nye tal fra det amerikanske finansministerium, der anslår USA's samlede budgetunderskud for 2019 til at vokse til over 1000 milliarder dollar.

USA's samlede statsgæld er på svimlende 22.500 milliarder dollar.

Aftalen betyder blandt andet, at den føderale regering kan låne flere penge og at en fastsættelse af det såkaldte gældsloft udskydes til efter præsidentvalget i 2020, skriver nyhedsbureauet AFP.

Dette gør blandt andet, at den amerikanske stat kan undgå at misligholde gældsbetalinger i de kommende måneder.

Aftalen møder allerede modstand fra konservative republikanere, der i forhandlingerne har presset på for flere offentlige besparelser.

Demokraterne i Kongressen er omvendt glade for den endelige aftale, der giver rum til flere investeringer.

- Med denne aftale bestræber vi os på at undgå endnu en nedlukning af statsapparatet, som ville være så skadelig for den amerikanske befolknings behov og vores offentlige ansattes arbejde, siger formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, og lederen af Demokraterne i Senatet, Chuck Schumer, i en udtalelse.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Myndighederne med hovedet i busken 21. august 2019 kl. 16.09

AF: FREDDI HANSEN

"Ugeavis lagt for had" 20. august 2019 kl. 21.02

AF: JOHN WENNERWALD

Forbyd lattergas 18. august 2019 kl. 22.18

AF: BJARKE ROSENKILDE

I begrebsforvirringens golde favn. 18. august 2019 kl. 12.47

AF: LARS RASMUSSEN

Solceller omkring Grænge landsby 15. august 2019 kl. 18.53

AF: LEIF A. JENSEN

Stem, som I plejer og… 13. august 2019 kl. 18.53

Annonce