cookie-og-privatlivspolitik

Udland

USA vil have valg i Irak og stop for vold mod demonstranter

Demonstranter i Irak har den seneste måned ønsket reformer af landets styre. Det ønske støtter USA.




11. november 2019 kl. 04:28 Af Ritzau

Annonce

Der er brug for et valg i Irak samt et stop for den vold, der har kostet flere hundrede demonstranter livet.

Det skriver Det Hvide Hus i en pressemeddelelse.

- Den irakiske regering må sætte en stopper for volden mod demonstranter og fuldføre præsident Salehs løfte om en reform af valgsystemet samt et tidligt valg, står der.

- USA er alvorligt bekymret over de fortsatte angreb mod demonstranter, borgerrettighedsaktivister og medierne samt indskrænkningen af internetadgang i Irak.

De seneste tal fra det irakiske parlaments menneskerettighedskommission viser, at mindst 319 mennesker har mistet livet.

Og søndag mistede tre demonstranter livet, da de blev skudt i det sydlige Irak af regeringsstyrker.

I en række store demonstrationer er der blevet opfordret til grundlæggende reformer i landet.

De voldsomme demonstrationer begyndte for omkring en måned siden.

Især unge irakere har været på gaden i hovedstaden Bagdad og det sydlige Irak for at protestere over korruption, mangel på arbejde og dårlig adgang til basale ydelser som vand og el.

Demonstrationerne har udviklet sig med krav om regeringens afgang, opløsning af parlamentet og en ændring i det politiske system, der blev indført efter den amerikanskledede invasion af Irak i 2003.

Iraks regering har under voldsomt pres lovet omfattende reformer i et forsøg på at dulme vreden i befolkningen.

I en fælles udtalelse fra præsident Barham Salih, premierminister Adel Abdel-Mahdi og parlamentsformand Mohammed al-Halbousi lovede regeringen søndag at bekæmpe korruption og arbejde for en valgreform.

Det er disse løfter, som USA nu opfordrer regeringen til at handle på.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: FRANCOISE ANDERSEN

HÆRVÆRK I RØDBY 15. december 2019 kl. 14.07

AF: BJARKE ROSENKILDE

Indenrigsministerens… 12. december 2019 kl. 23.09

AF: KENNETH WINTHER

Tænk hvis præsident Trump… 09. december 2019 kl. 15.37

AF: JOHN WENNERWALD

Hverdagens daginstitutioner 08. december 2019 kl. 22.31

AF: JOHN WENNERWALD

Sundhedsvæsnet får et løft i 2020 01. december 2019 kl. 21.30

AF: VALDEMAR HVIDBERG ALBAN

Så er det nok! 01. december 2019 kl. 17.10

Annonce