cookie-og-privatlivspolitik
Den 95-årige ekspræsident Jimmy Carter, der her ses sammen med sin hustru, Rosalynn Carter, under en basketballkamp i februar, er i bedring efter en operation.
Den 95-årige ekspræsident Jimmy Carter, der her ses sammen med sin hustru, Rosalynn Carter, under en basketballkamp i februar, er i bedring efter en operation.
Foto: Usa Today Uspw/Ritzau Scanpix

Udland

USA's ekspræsident Carter er i bedring efter operation

Jimmy Carter ventes at være indlagt til observation, så længe lægerne råder til det, siger hans organisation.




12. november 2019 kl. 17:13 Af Ritzau

Annonce

USA's tidligere præsident Jimmy Carter er ved at komme sig efter at have været igennem en vellykket operation på et hospital i Atlanta tirsdag.

- Der er ingen komplikationer efter operationen, oplyser hans organisation The Carter Center.

Den 95-årige ekspræsident blev mandag indlagt for at gennemgå en operation, der skulle lette trykket på hans hjerne.

Trykket var opstået på grund af indre blødninger, efter at Carter for nylig faldt.

Han forventes at blive på hospitalet til observation, så længe lægerne tilråder det, tilføjer The Carter Center.

I oktober faldt den tidligere præsident flere gange. Han har blandt andet beskadiget bækkenet og slået hovedet.

Også i maj kom Jimmy Carter galt afsted, da han brækkede hoften på vej til kalkunjagt. Dengang gennemgik han en vellykket operation og tilbragte tre dage på et hospital.

Carter er med sine 95 år den længstlevende ekspræsident i USA nogensinde.

Han havde fast bopæl i Det Hvide Hus i årene 1977 til 1981, hvorefter han måtte overdrage embedet til republikaneren Ronald Reagan.

Året efter stiftede han The Carter Center.

Gennem denne organisation har Jimmy Carter i årtier arbejdet for at forbedre menneskerettigheder rundt om i verden. Han blev i 2002 hædret med Nobels fredspris for sit humanitære arbejde.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

God og sikker sommerferie! 12. juli 2020 kl. 22.42

AF: KENNETH WINTHER

Katastrofe kurs 12. juli 2020 kl. 22.03

AF: TOM AHLQVIST

Det Falsterske Diges holdbarhed 12. juli 2020 kl. 20.57

AF: MARTIN WOUTERS

vedr. flere turister i… 11. juli 2020 kl. 08.51

AF: JOHN WENNERWALD

Gratis tandlæge til alle 05. juli 2020 kl. 21.02

AF: MARTIN WOUTERS

hvordan bliver der smidt… 01. juli 2020 kl. 16.46

Annonce