USA's fiaskoinvasion skubbede Cuba i favnen på Sovjet

Kort før midnat den 16. april for 60 år siden indledte en gruppe på omkring 1400-1500 eksilcubanere et forsøg på at invadere Cuba. Det skete med skjult støtte fra den amerikanske efterretningstjeneste CIA og USA's daværende præsident, John F. Kennedy.

Målet med invasionen i 1961 var at vælte Cubas leder, Fidel Castro, som i 1959 havde gennemført en revolution i østaten.

72 timer efter, at invasionsstyrken var gået i land på en strand i Svinebugten - et isoleret sted på Cubas sydvestlige kyst, hvor der ikke er ret meget andet end myg og en sump med krokodiller - havde det cubanske militær tildelt USA et ydmygende nederlag.

Det skriver BBC.

I USA omtalte nogle efterfølgende den militære mission som "den perfekte fiasko", som lige siden har sat sit præg på forholdet mellem de to lande.

Samtidig fik den forfejlede invasion Cuba til endegyldigt at alliere sig med klodens daværende anden militære supermagt - Sovjetunionen.

- Invasionen skulle befri halvkuglen (den vestlige, red.) for en potentiel sovjetisk base, men den skubbede Fidel Castro ind i Sovjetunionens ventende arme, har den amerikanske forfatter Peter Kornbluh, der har skrevet flere bøger om begivenhederne i Svinebugten, tidligere sagt til BBC.

- Hensigten var at underminere hans revolution, men det hjalp ham i stedet med at konsolidere den.

Af bekymring for et amerikansk forsøg på at invadere den caribiske østat havde Fidel Castro beordret forsvarsværker opført på strategisk vigtige steder. Og det viste sig at være en klog beslutning.

USA havde forventet, at styrken kunne snige sig i land uden at møde nævneværdig modstand, sikre området og derefter indtage en nærliggende landingsbane.

Herefter skulle en eksilregering efter planen flyves ind og derefter anmode om direkte militær assistance fra USA til at gennemføre en kontrarevolution.

Amerikanerne havde også forregnet sig ved at sætte deres lid til en massiv opstand i Cuba mod Castro og hans revolutionære.

Men alt gik galt. Da en fremskudt frømand inde i bugten tændte en lygte for at vise invasionsstyrken vej, blev det spottet af lokale, som alarmerede de cubanske militser.

Omkring klokken fire om morgenen 17. april gik eksilcubanerne i land og blev mødt af geværild. Hurtigt derefter kom der forstærkninger, inklusive kampfly fra det cubanske luftvåben, og i løbet af tre dage var invasionen slået ned.

Eksilcubanerne havde begrænset luftstøtte og præsident Kennedy, der ønskede at holde USA's rolle i aktionen hemmelig, afviste at sende yderligere luftstøtte.

Omkring 1000 blev taget til fange, men halvandet år senere returneret til Miami i bytte for fødevarer og medicin til en værdi af 50 millioner dollar.

I Cuba er der ikke sket større politiske ændringer siden sejren for 60 år siden i Svinebugten - eller Playa Giron, som området hedder i Cuba.