Annonce
Udland

Udenrigsminister Kofod: Irans aftalebrud er en trussel

Irans overtrædelser af atomaftalen skal mødes af "stærkt signal" fra EU, siger udenrigsminister Jeppe Kofod.

EU-landene agter at reagere på Irans nylige overtrædelser af grænseværdier for berigelse af uran fastsat i en international atomaftale.

Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er det afgørende at sende "et stærkt signal" til Iran om at overholde dets forpligtelser, hvis aftalen, der skal sikre, at Iran ikke udvikler atomvåben, skal reddes.

- Det vil være en kæmpe trussel mod fred og sikkerhed. Det vil være en trussel mod ikke bare os, men hele regionen, siger Kofod på vej til sit første rådsmøde med EU-landenes udenrigsministre i Bruxelles.

Atomaftalen, som blev indgået i 2015, har hængt i en stadig tyndere tråd, siden USA's præsident, Donald Trump, i maj 2018 trak landet ud af aftalen og indførte hårde økonomiske sanktioner mod Iran.

Oprindeligt blev aftalen underskrevet af Iran, de fem faste medlemmer af FN's Sikkerhedsråd og EU. Irans økonomi er hårdt ramt af USA's sanktioner.

Landets nylige overtrædelser af forpligtelser om begrænsning af uranberigelse i landet er ifølge Irans ledelse en overlagt reaktion på, at aftalens øvrige parter ikke har kompenseret for de amerikanske sanktioner via økonomiske incitamenter.

Kofod mener også, at man skal kigge på muligheder for at imødekomme iranerne.

- Der er en humanitær situation i Iran, hvor der måske er behov for medicin og så videre. Det må vi se på. Det er vigtigt, at vi tager nogle initiativer der.

Han understreger dog, at man "ikke ligger under for pres".

- Iran skal holde deres del af aftalen. Det er dem, der tilsyneladende er løbet fra dele af aftalen, og derfor er det vigtigt at fastholde presset og sende et stærkt signal til dem.

Der skal dog gås en balancegang mellem at være skarp i reaktionen på Irans aftalebrud uden at skære de diplomatiske forbindelser til landet over.

Foruden atomaftalen skal man forsøge at nedtrappe den højspændte situation omkring Hormuzstrædet i Mellemøsten, hvor Iran angiveligt også spiller en hovedrolle.

Siden begyndelsen af maj er der sket adskillige angreb og tilbageholdelser af tankskibe i det vigtige stræde. Omkring 40 procent af verdenshandlens olie passerer strædet.

Senest forsøgte tre iranske krigsskibe at tvinge et britisk tankskib ind i iransk farvand. Et britisk krigsskib lagde sig dog imellem.

Den højspændte situation har haft konsekvenser for oliepriserne og udfodrer den relative stabilitet og fred mellem Mellemøstens oliemagter.

På mødet i EU ventes udenrigsministrene desuden at tale om en bred vifte af emner. Migration, kriserne i Sudan og Venezuela samt Tyrkiets boringer nær Cyperns kyster er blandt andet på dagsordnen.

Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op