Annonce
Udland

Unge danske socialdemokrater kunne have været på Utøya

Unge danske socialdemokrater var ikke på øen Utøya under massakren ved et rent tilfælde. (Arkivfoto) Foto: Gorm Kallestad/Ritzau Scanpix

Det var et rent tilfælde, at DSU ikke var på Utøya lige netop det år. Det havde de været mange gange før.

Torsdag markerer tiårsdagen for masseskyderiet ved Arbeiderpartiets Ungdomsfylknings (AUF) sommerlejr på Utøya, hvor 69 mennesker mistede livet.

Ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), der dengang var formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), så var det et rent tilfælde, at ungdomspartiet ikke var på Utøya netop det år, hvor massakren skete.

De skulle til en stor festival for unge socialdemokrater i Østrig med deres norske og svenske venner en uge senere, så mange valgte at springe turen til Utøya over, forklarer han.

- Vi har været der som gæster og deltagere rigtig mange gange før - også mig selv. Og det var et rent tilfælde, at vi ikke var der, siger han.

For de unge i DSU fylder mordene på medlemmerne af deres søsterparti i Norge stadig den dag i dag.

- Det er et åbent sår. Det er lidt vores generations 11. september. Det kommer rigtig tæt på, fordi det er vores politiske familie, som det gik ud over, siger Frederik Vad Nielsen, der er formand i DSU i dag.

Det samme gør sig gældende for Peter Hummelgaard.

- Selv om jeg ikke var til stede, så sidder det stadig i mig som et stort traume, fordi jeg kendte dem, der blev slået ihjel. Jeg havde jo siddet med dem bare måneder inden og drukket øl og diskuteret politik, siger han.

Frederik Vad Nielsen fortæller, at DSU'erne i dag stadig taler om hændelserne, og at det har skabt en frygt i ungdomspartiet.

- Når vi holder sommerlejr, kan vi jo ikke undgå at have det i baghovedet, og derfor gør vi også en dyd ud af at være i kontakt med myndighederne de gange, hvor det er nødvendigt. Vi informerer altid politiet, når vi holder sommerlejr.

- Det har skabt en form for grundfrygt, og det gør heller ikke noget. Det er jo kun skadeligt, hvis det handlingslammer en. Vi kan godt have en grundangst og stadig kæmpe for det, vi tror på, siger Frederik Vad Nielsen.

Ifølge Peter Hummelgaard mangler vi både i Norge og resten af Norden at snakke om, hvad kernen i angrebet virkelig var.

- Kernen i det angreb var, at det ikke bare var et anslag mod demokratiet, men et angreb mod den socialdemokratiske bevægelse i Norge og den socialdemokratiske ungdom med det formål at svække arbejderbevægelsen strukturelt.

- Og det meget triste er jo, at det stort set er en hel generation, som ikke har vokset sig parate til at overtage ledende positioner i Arbeiderpartiet i Norge - på grund af den ugerning, siger han.

  • Norway Massacre
    Unge danske socialdemokrater var ikke på øen Utøya under massakren ved et rent tilfælde. (Arkivfoto) Foto: Gorm Kallestad/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

Stubbekøbing

Sne over Lolland-Falster? Hvid nedbør rammer Sydhavsøerne

Indland

Politi: Kan tage måneder at finde brandårsag i Børsen

Annonce
Annonce
Lolland

Rystet sundhedsplejerske: - Hun ser jo ud som om, hun er lukket ned

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Leder

Dragernes vagtskifte

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Guldborgsund

Havde kæmpe planer for området: Nu er det sat til salg

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Guldborgsund

Tyve løb med hele overskuddet