Begge tyske kanslerkandidater - Scholz og Laschet - siger, at de tror, der er en regering på plads inden jul.
Det socialdemokratiske SPD ser ud til at blive det største parti ved søndagens valg til Forbundsdagen i Tyskland.
Det viser prognoser fra de to store tv-stationer ARD og ZDF.
Begge prognoser giver det konservative CDU/CSU 24,5 procent af stemmerne, mens SPD ligger ét til halvandet procentpoint højere.
De Grønne ser ud til at blive valgets tredjestørste parti med knap 14 procent, mens det liberale FDP ser ud til at få lige under 12 procent.
Venstrefløjspartiet Die Linke balancerer meget tæt på spærregrænsen med 5,0 procent. Selv hvis de ikke kommer over spærregrænsen, sikrer særlige regler i det tyske valgsystem dog, at de får plads i Forbundsdagen.
I den anden ende af den politiske skala ser Alternative für Deutschland (AfD) ud til at få mellem 10,5 og 11 procent.
Den socialdemokratiske kanslerkandidat, Olaf Scholz, siger i sin tale, at vælgerne ønsker ham som den næste tyske forbundskansler.
- Vi er et pragmatisk parti, der ved, hvordan man regerer, siger Scholz i sin tale ifølge nyhedsbureauet TT.
Trods en markant tilbagegang ved søndagens valg tror den konservative kanslerkandidat, Armin Laschet, omvendt på en regering ledet af CDU/CSU.
- Som det ser ud, bliver det for første gang en forbundsregering med tre koalitionspartier, siger Laschet i en tale på valgaftenen.
- Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at danne en regering ledet af os, CDU/CSU.
Begge kanslerkandidater siger til ARD, at de hver især har som mål at have en regering på plads inden jul.
- Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at vi er færdige inden jul, siger Scholz til tv-stationen.
Samme målsætning har Laschet.
- Ja, bestemt inden jul, siger CDU-lederen i samme valgudsendelse.
Hvis prognoserne holder stik, står CDU/CSU til det værste valg siden tiden lige efter Anden Verdenskrig. De konservative søsterpartier ser for første gang ud til at få under 30 procent af stemmerne.
Generalsekretæren i det konservative CDU, Paul Ziemiak, kalder valgresultatet "bittert".
- Det gør ondt, siger Ziemiak til tv-stationen ARD.
Men han hæfter sig ved, at målingerne tyder på meget tæt løb og fortsat viser, at en regering med CDU/CSU, FDP og De Grønne er en mulighed.
De Grønnes generalsekretær, Michael Kellner, lykønsker SPD med valgsuccesen, skriver Reuters.
Han tilføjer, at partiet vil tale med alle demokratiske partier for at sondere mulighederne for at danne en regeringskoalition.
De Grønne og FDP er forud for valget blevet udpeget som kongemagerne, der kan give enten SPD eller CDU/CSU kanslerposten.
Efter valget skal de partier, der er valgt ind i Forbundsdagen, forsøge at danne en ny regering.
Hvis et parti ikke har flertal på egen hånd, skal der dannes en koalition bestående af to eller flere partier.
Særligt efter de seneste to tyske valg har regeringsforhandlingerne trukket ud, og der er gået lang tid fra valgdagen til den nye regerings indtræden.
Ved det seneste valg i 2017 gik der næsten et halvt år, inden en ny regering var tiltrådt.
Når regeringen er på plads, er det typisk koalitionens største parti, der bestemmer, hvem der skal være forbundskansler efter Angela Merkel - men det er ikke en fast regel.
Fra CDU/CSU hedder kanslerkandidaten Armin Laschet, mens SPD's bud på en kommende forbundskansler er den nuværende finansminister, Olaf Scholz.
De Grønnes kanslerkandidat er Annalena Baerbock. Hun har på valgaftenen dog erkendt, at hun ikke får topjobbet denne gang.