Annonce
Udland

Variety: Der var et skarpt skud i Baldwins pistol

Alec Baldwin har frivilligt afgivet forklaring til sheriffen i Santa Fes kontor om skyderiet, der har kostet en 42-årig filmfotograf livet. (Arkivfoto) Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix

- Et enkelt skarpt skud blev affyret ved et uheld under optagelser af hovedrolleindehaver, skriver Variety.

Der var et enkelt skarpt skud i en rekvisit-pistol, som blev affyret af Hollywood-stjernen Alec Baldwin, og som dræbte en 42-årig filmfotograf, skriver magasinet Variety.

Variety henviser til en meddelelse fra en fagforening i Hollywood, som har givet meddelelse om det skarpe skud i en skrivelse til medlemmer.

- Et enkelt skarpt skud blev affyret ved et uheld under optagelserne af hovedrolleindehaveren, og det ramte både filmfotografen Halyna Hutchins og instruktøren Joel Souza, hedder det i meddelelsen fra den lokale afdeling af fagforeningen IATSE ifølge Variety og IndieWire.

Alec Baldwin siger i en pressemeddelelse, at han er i kontakt med den dræbte fotografs mand.

- Mit hjerte er knust, siger den 63-årige skuespiller, som gør det klart, at han samarbejder fuldt og helt med politiet.

- Det var en tragisk ulykke, siger han.

På det sociale medie Twitter skriver skuespilleren blandt andet også, at han er tom for ord.

- Der er ingen ord, der kan beskrive, hvor chokeret og trist jeg er over den tragiske ulykke, der kostede Halyna Hutchins' liv, en hustru, mor og en dybt beundret kollega, skriver han.

Den 48-årige Joel Souza, der instruerer filmen "Rust", blev såret af skuddet, men er udskrevet fra hospitalet.

Efter ulykken sent torsdag dansk tid blev Halyna Hutchins fløjet med helikopter til hospitalet. Her blev hun erklæret død.

Baldwin er med til at producere filmen og spiller også hovedrollen som karakteren Harland Rust.

Hollywood-stjernen er kendt fra et hav af film siden 1980'erne, herunder "Jagten på Røde Oktober", "Pearl Harbor" og flere film i serien "Mission Impossible".

I de seneste år har han haft stor succes ved at spille Donald Trump i NBC's satireprogram "Saturday Night Live".

Sent torsdag amerikansk tid siger sheriffens kontor i Santa Fe, at der ikke er blevet rejst sigtelser, og at efterforskningen er "åben og aktiv".

Alec Baldwin har frivilligt afgivet forklaring om skyderiet til sheriffens kontor.

  • FILES-US-ENTERTAINMENT
    Alec Baldwin har frivilligt afgivet forklaring til sheriffen i Santa Fes kontor om skyderiet, der har kostet en 42-årig filmfotograf livet. (Arkivfoto) Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

Lolland

Rystet sundhedsplejerske: - Hun ser jo ud som om, hun er lukket ned

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Guldborgsund

Havde kæmpe planer for området: Nu er det sat til salg

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lokal nyt

Nyhed om præsts død har ramt hende hårdt: Han ringede hjem hver dag

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Guldborgsund

Kolleger i sorg: Lokal sognepræst død

Stubbekøbing

Sne over Lolland-Falster? Hvid nedbør rammer Sydhavsøerne

Indland

Politi: Kan tage måneder at finde brandårsag i Børsen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Efter påsat brand: Ejendomsmægler flytter hjem igen

Leder

Dragernes vagtskifte

112

Mand er død efter frontalt sammenstød med lastbil

Guldborgsund

Tyve løb med hele overskuddet

Guldborgsund

Yngste nogensinde: 18-årige David gør lynkarriere

Guldborgsund

- Det er en prøveballon, mener Dølle-formand

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd