Annonce
Udland

Venstreorienteret fører coronapræget præsidentvalg i Peru

Pedro Castillo vinker til vælgere og journalister efter at have afgivet sin stemme ved et valgsted i sin hjemby, Cajamarca, søndag. Foto: Vidal Tarqui/Andina/Reuters

Mange peruanere trodsede søndag frygten for coronasmitte for at undgå en bøde for ikke at stemme til valget.

Den venstreorienterede kandidat Pedro Castillo fører præsidentvalget i Peru med 16,1 procent af stemmerne.

Det viser en valgstedsmåling foretaget af Ipsos søndag aften lokal tid.

- Jeg er taknemmelig over for det peruanske folk for dette resultat, siger 51-årige Pedro Castillo til tilhængere i sin hjemby, Cajamarca, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Folkeskolelæreren og fagforeningslederen Castillo appellerer til mange af Perus fattigste mennesker, særligt i landets store landområder.

Han har blandt andet lovet at omformulere Perus 27 år gamle forfatning i et forsøg på at svække virksomhedseliten og give staten en mere dominerende rolle i sektorer som minedrift, olie, vandkraft, gas og kommunikation.

På en delt andenplads ligger den konservative Keiko Fujimori og økonomen Hernando de Soto med hver 11,9 procent af stemmerne.

De to kandidater med flest stemmer går videre til en anden og afgørende valgrunde i juni.

Peruanerne gik søndag til stemmeurnerne i landets hidtil mest dødelige uge under coronapandemien.

Det er lovpligtigt at stemme til valg i Peru, hvor cirka 25 millioner mennesker er stemmeberettigede.

Der har blandt vælgerne ikke været den store begejstring for nogen af kandidaterne, og mange vælgere fortæller, at de trods frygten for coronasmitte er gået til stemmeurnerne for at undgå en bøde på 88 sol - godt 150 kroner.

- Vi er bange for at blive smittet. Denne pandemi er forfærdelig. Men på samme tid er jeg nødt til at stemme, fortæller 58-årige Nancy Retamozo til nyhedsbureauet AFP.

De peruanske myndigheder meldte søndag om 384 coronarelaterede dødsfald i løbet af de seneste 24 timer.

Det bringer det samlede antal coronarelaterede dødsfald under pandemien op på 54.600 i landet med 33 millioner indbyggere.

Søndag blev der registreret 11.200 nye smittetilfælde. I alt er der registreret 1,6 millioner smittetilfælde i Peru under pandemien.

Seks af Perus 18 præsidentkandidater har været smittet med coronavirus.

  • Pedro Castillo vinker til vælgere og journalister efter at have afgivet sin stemme ved et valgsted i sin hjemby, Cajamarca, søndag. Foto: Vidal Tarqui/Andina/Reuters
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem