Både den politiske stemning og arbejdsløsheden i EU har ændret sig, vurderer dansk EU-kommissær Vestager.
Der er grundlag for den optimisme, der var at spore, da Jean-Claude Juncker, EU-Kommisionens formand, fortalte om sit fremtidssyn for EU.
Det vurderer EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager. For efter et år med brexit, økonomiske problemer og migrationskrise, ser det mere lyst ud for EU, mener hun.
- Mange har fået arbejde og er kommet ud af arbejdsløshed, og unge mennesker kommer ind på arbejdsmarkedet. Vi kan se, at det går bedre for virksomheder. Væksten er kommet tilbage, siger hun.
I sin State of the Union-tale påpegede Juncker, at unionen ikke var "i god stand", da han holdt den samme tale for et år siden. Men tingene har ændret sig, påpeger Vestager.
- Da jeg kom til kommissionen for tre år siden, var alle på hælene. Der var selvfølgelig et bankende hjerte fra vores europæiske demokrati, men nu ser det anderledes ud.
- Der er meget mere energi, der er meget mere vilje til at tage fat og sige, at nu kan vi faktisk ændre nogle ting. Både på grund af den politiske stemning, men også fordi at arbejdsløsheden har ændret sig, siger hun.
Det fremgik i talen, at EU har været i knæ på grund af den økonomiske krise og voksende skepsis fra befolkningerne.
Men formanden lagde vægt på, at økonomien nu på femte år er inde i et opsving, og at arbejdsløsheden er den laveste i ni år.
I talen kom kommissionsformanden også ind på, at opsynet med udenlandske investeringer skal skærpes.
Det betyder, at EU i fremtiden vil analysere ikke-europæiske landes investeringer i strategisk vigtige sektorer i Europa som eksempelvis energi og forsvar, lød det.
Det kan nogle gange være en fordel at få set tingene efter i sømmene, påpeger Vestager. Hun mener, at det er et godt instrument at have for at se, "om der er balance".
- Det at handle med andre og have en moderne form for samhandel skal ikke være båret af naivitet.
- Vi er blevet meget mere ambitiøse, og vi er blevet trætte af, at handel skal komme med dårlige arbejdsvilkår og måske alt for stor indflydelse i forhold til de demokratiske beslutningsprocessor i hvert enkelt medlemsland, siger hun.