Annonce
Udland

Von der Leyen lægger godbidder ud dagen før gyserafstemning

EU-Parlamentet skal efter planen stemme om Ursula von der Leyen som ny formand for EU-Kommissionen tirsdag. Foto: Frederic Sierakowski/Ritzau Scanpix

Kandidaten til formandsposten for EU-Kommissionen vil skære EU's udledning af klimagasser med 55 procent.

Ursula von der Leyen kæmper til det sidste for at sikre sig den nødvendige opbakning, når EU-Parlamentet tirsdag enten skal godkende eller forkaste hende som fremtidig formand for EU-Kommissionen.

Mandag har den konservative von der Leyen, der i dag er forsvarsminister i Tyskland, sendt breve til både den socialdemokratiske og den liberale gruppe i parlamentet.

Her lægger hun lunser ud, der skal lokke parlamentarikerne til at stemme på hende.

Og så kommer hun ind på, hvilken rolle danske Margrethe Vestager kan få i fremtidens EU-Kommission.

Von der Leyen skriver blandt andet, at hun vil kæmpe for at skære EU's udledning af drivhusgasser med 55 procent frem mod 2030. Det nuværende mål er 40 procent ifølge nyhedsbureauet dpa.

Derudover vil hun foreslå at indføre mindsteløn til alle arbejdstagere i EU samt forsøge at indføre arbejdsløshedsunderstøttelse.

Hvad angår Margrethe Vestager, så skriver Ursula von der Leyen, at hun vil have to såkaldt ledende næstformænd i kommissionen.

En af de to skal have titel af første næstformand og skal træde i Ursula von der Leyens sted, når hun eksempelvis er ude at rejse. Den rolle ventes at tilfalde socialdemokraten Frans Timmermans.

Vestager ventes at blive den anden ledende næstformand.

EU's stats- og regeringschefer udpegede efter et maratontopmøde i sidste måned Ursula von der Leyen som deres foretrukne til posten som kommissionsformand.

Først skal et flertal i EU-Parlamentet dog godkende hendes kandidatur. Der er dyb splittelse blandt parlamentarikerne, og tirsdagens afstemning kan blive lidt af en gyser.

Von der Leyen skal, hvis hun bliver godkendt, erstatte Jean-Claude Juncker på posten som formand for EU-Kommissionen den 1. november.

  • FILES-BELGIUM-POLITICS-EU-PARLIAMENT
    EU-Parlamentet skal efter planen stemme om Ursula von der Leyen som ny formand for EU-Kommissionen tirsdag. Foto: Frederic Sierakowski/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken