Regeringen slog folket ihjel og forvandlede byen til støv, siger libanesere et år efter eksplosion i Beirut.
Tårer blandede sig med vrede, da tusindvis af libanesere i det centrale Beirut onsdag markerede årsdagen for den kraftige eksplosion, der raserede store dele af Libanons hovedstad.
Præcis klokken 18.07 lokal tid - det tidspunkt hvor eksplosionen indtraf den 4. august sidste år - blev der holdt et minuts stilhed.
Mindst 217 mennesker blev dræbt, og over 5000 andre blev såret ved eksplosionen. 300.000 indbyggere mistede deres hjem på grund af de omfattende ødelæggelser.
Store menneskemængder havde onsdag kurs mod havnen, hvor religiøse ledere skulle tale ved mindehøjtideligheder.
Ikke langt fra Libanons "ground zero" ved havnen brugte politiet vandkanoner, tåregas og knipler for at opløse en protest uden for parlamentet.
Snesevis af mennesker er kommet til skade, siger det lokale Røde Kors.
Demonstranterne er rasende over, hvad de ser som libanesiske politikeres forsøg på at trække en undersøgelse af sagen i langdrag eller fralægge sig ansvaret.
- Min "regering" slog mit folk ihjel, tog vores hjem og forvandlede byen til støv, stod der på et skilt, som en kvinde i mængden holdt frem.
Mange andre havde ligeledes medbragt skilte, der krævede et ansvar placeret for katastrofen.
2750 ton ammoniumnitrat havde i seks år været opbevaret på havnen. Myndigheder og skiftende regeringer har vidst, at det udgjorde et problem - men uden at gøre noget ved det.
Det udløste en af de kraftigste ikke-atomare eksplosioner, verden nogensinde har oplevet. Trykbølgen kunne mærkes helt i Cypern.
En af demonstranterne, 37-årige Wafaa Karam, sørger over sin bror, sin nevø og sin fætter, som mistede livet den dag for et år siden.
De var alle tre brandmænd og døde, da de blev sendt til havnen for at slukke den brand, der udløste eksplosionen.
- Vi vil have sandheden, siger hun.
Ifølge Amnesty International har libanesiske myndigheder spændt ben for ofrenes søgen efter sandhed og retfærdighed.
Lækkede dokumenter har vist, at både Libanons militær, toldvæsen, sikkerhedsansvarlige og personer i retsvæsnet mindst ti gange på seks år har advaret skiftende regeringer om faren ved at opbevare de sprængfarlige kemikalier på havnen.
Men intet skete.
Landets politiske elite har det seneste år gemt sig bag deres immunitet for at undgå retsforfølgelse, mener Amnesty International.
Eksplosionen jævnede flere af Beiruts kvarterer med jorden og sendte Libanon længere ud i den dybe økonomiske krise, landet i forvejen befandt sig i.
Onsdag var Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vært for en donorkonference.
Indsamlingen resulterede i 370 millioner dollar (2,3 milliarder kroner) til det kriseramte Libanon. Omkring 100 millioner dollar kom fra Frankrig, kunne Macron meddele.
USA's præsident, Joe Biden, matchede det beløb, men ikke uden en løftet pegefinger til Libanons ledere.
- Et nok så stort støttebeløb udefra vil aldrig være nok, hvis Libanons ledere ikke gør det hårde, men nødvendige arbejde med at reformere økonomien og bekæmpe korruption, sagde Biden.
-
Kampklædt libanesisk politi rykker frem mod en gruppe vrede demonstranter på den første årsdag for den voldsomme eksplosion på havnen i Beirut. Onsdag var demonstranterne mødt frem ved Libanons parlament i det centrale Beirut for at vise deres utilfredshed med landets politikere. Imens samlede det internationale samfund ind til det kriseramte land. Foto: -/Ritzau Scanpix -
Tusindvis af libanesere var onsdag samlet i centrum af Beirut, hvor de præcis klokken 18.07 lokal tid holdt et minuts stilhed. Mindst 217 mennesker døde i den kraftige eksplosion, der for et år siden lagde store dele af hovedstaden i ruiner. Foto: Emilie Madi/Reuters -
De libanesiske maronitters religiøse leder, patriark Bechara Boutros Al-Rai, stod i spidsen for en af de mindehøjtideligheder, der onsdag blev holdt i Beiruts havneområde. En kraftig eksplosion lagde for præcis et år siden store dele af Libanons hovedstad i ruiner og kostede mindst 217 mennesker livet. Foto: Aziz Taher/Reuters
