Annonce
Udland

WHO anbefaler højst en times tv og computer til små børn

Børn på under fem år bør maksimalt sidde stille foran en skærm en time om dagen, lyder en anbefaling fra WHO (Arkivfoto). Foto: Michael Kooren/Reuters

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har fremlagt nye retningslinjer for små børns brug af elektroniske skærme.

Børn på to til fire år bør højst have en times "stillesiddende skærmtid" om dagen. Det anbefaler Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Den internationale FN-organisation har onsdag fremlagt nye retningslinjer i en rapport, der er udgivet på WHO's hjemmeside.

Her fremgår det blandt andet også, at børn på under et år ifølge WHO på intet tidspunkt bør se på elektroniske skærme.

Betegnelsen "stillesiddende skærmtid" drejer sig blandt andet om at se fjernsyn og spille spil på eksempelvis computer eller tablets.

Retningslinjerne drejer sig både om fysisk aktivitet og skærmtid. Det er første gang, WHO har fremlagt denne type retningslinjer.

Organisationen anbefaler i den nye rapport motion og gode søvnvaner for at undgå fedme og andre sygdomme.

- Sund fysisk aktivitet, stillesiddende adfærd og søvnvaner bliver udviklet tidligt i livet. Derfor har vi mulighed for at forme vanerne gennem barndommen, ungdommen og ind i voksenlivet, skriver WHO.

Børn på under et år skal være så aktive som overhovedet muligt - det skal blandt andet ske gennem leg på gulvet.

Når de er stillesiddende, opfordrer organisationen til, at man eksempelvis læser højt for dem frem for altså at benytte sig af skærme.

Børn på et til fire år bør være fysisk aktive mindst tre timer om dagen.

- Stillesiddende adfærd - eksempelvis transport i et motordrevet køretøj frem for gang eller cykling, at sidde stille ved et bord i skolen, at se tv eller spille spil på forskellige skærme - er mere og mere fremherskende og er forbundet med dårligt helbred, skriver WHO.

I rapporten kommer organisationen også med anbefalinger for, hvor lang tid små børn skal sove om dagen - inklusive lure.

Nul til tre måneder gamle børn bør sove 14 til 17 timer om dagen. For børn på 4 til 11 måneder lyder anbefalingen på 12 til 16 timers søvn.

Et- til toårige bør få 11 til 14 timers søvn, mens tre- til fireårige bør sove ti til 13 timer, fremgår det af de nye retningslinjer.

  • A girl practises on her iPad at the Steve Jobs school in Sneek
    Børn på under fem år bør maksimalt sidde stille foran en skærm en time om dagen, lyder en anbefaling fra WHO (Arkivfoto). Foto: Michael Kooren/Reuters
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub