Annonce
Udland

WHO sender opsang: Rige lande bør ikke kun tænke på sig selv

WHO-chef Tedros Adhanom Ghebreyesus advarer mod at sætte sin lid for kraftigt til coronavaccinerne (Arkivfoto). Foto: Christopher Black/Who/Reuters

Coronapandemien bliver ikke bekæmpet, medmindre hele verden samarbejder, pointerer WHO-chefen mandag.

Det er usolidarisk, hvis rige lande blot tænker på at skrabe tilstrækkelig med coronavacciner sammen til sig selv og deres egen befolkning.

Sådan lyder det fra WHO's generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus.

- Det er skuffende, at nogle lande prioriterer at vaccinere unge, sunde voksne med lav risiko for at blive syge i stedet for at bidrage til vaccinationen af ældre folk i andre lande, siger WHO-chefen mandag.

Han pointerer, at det er i hele verdens interesse, at sårbare over hele verden hurtigst muligt bliver vaccineret mod coronavirus.

Israel, De Forenede Arabiske Emirater og Storbritannien er de lande, der har vaccineret flest personer per 100.000 indbygger indtil videre. Det viser tal fra den internationale statistikbank Our World in Data.

I Israel har over 90 procent af befolkningen fået mindst første vaccinestik.

For at sørge for, at vaccinerne bliver fordelt så godt som muligt, har WHO oprettet Covax-programmet. Det er den globale indsats for at vaccinere borgere også i fattigere lande - og ikke kun i den rigeste del af verden.

WHO's Tedros Adhanom Ghebreyesus meddeler, at de første personer mandag er blevet vaccineret som en del af programmet. Det er sket i de afrikanske lande Ghana og Elfenbenskysten.

Han advarer dog alle lande om ikke at forlade sig for kraftigt på vaccinerne.

- Hvis lande kun sætter deres lid til vaccinerne, så begår de en fejl. Helt elementære sikkerhedstiltag er fundamentet for bekæmpelsen, siger han.

Det globale smittetal steg i sidste uge for første gang, efter at det ellers var faldet seks uger i træk. Det oplyser WHO mandag.

Det sker, på et tidspunkt hvor mange lande i takt med deres vaccineudrulning begynder at lempe på coronarestriktionerne.

WHO-chefen kalder udviklingen for "skuffende, men ikke overraskende".

  • FILE PHOTO: WHO Director-General Tedros Adhanom Ghebreyesus speaks during the opening of the 148th session of the Executive Board in Geneva
    WHO-chef Tedros Adhanom Ghebreyesus advarer mod at sætte sin lid for kraftigt til coronavaccinerne (Arkivfoto). Foto: Christopher Black/Who/Reuters
Annonce
Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Annonce
Annonce
Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Lolland

Fjerner alle skraldespande

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster