Annonce
Udland

Whistleblower tør endnu ikke at fremvise omstridt aftale

Wilkinson siger under høringen, at han ikke var glad, da han skrev under på aftalen. - Min bekymring var, at banken ikke ville undersøge sagen ordentligt. Men hvis jeg underskrev aftalen, ville jeg få 20.000 euro. Jeg har en familie, så jeg tog pengene, siger han. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danske Bank-whistleblower mangler officiel tilladelse fra banken, før han vil offentliggøre tavshedsklausul.

Danske Bank har ikke rettet direkte henvendelse til whistleblower Howard Wilkinson om, at han må offentliggøre den tavshedsklausul, som viser, hvad han må og ikke må sige om hvidvasksagen.

Derfor vil han endnu ikke offentliggøre klausulen. Han vil ikke risikere søgsmål, siger hans advokat, Stephen M. Kohn, under en høring i Europa-Parlamentet.

- Danske Bank har ikke kommunikeret til os, at vi må offentliggøre tavshedsklausulen. Når vi får henvendelsen, vil vi offentliggøre den, siger Kohn.

Danske Bank oplyste tirsdag til Bloomberg News, at banken ikke ville have noget imod, at whistlebloweren offentliggør sin fratrædelsesaftale med banken fra 2014.

Aftalen indeholder den tavshedsklausul, som ifølge Wilkinson hindrer ham i at fortælle om væsentlige detaljer i sagen.

Under høringen fremviser han i sin indledende præsentation af sagen en lille del af indholdet i tavshedsklausulen.

Wilkinson siger under høringen, at han ikke var glad, da han skrev under på aftalen.

- Min bekymring var, at banken ikke ville undersøge sagen ordentligt. Men hvis jeg underskrev aftalen, ville jeg få 20.000 euro oveni fratrædelsesgodtgørelsen. Jeg har en familie, så jeg tog pengene, siger han.

Howard Wilkinson var i syv år chef for Danske Markets afdeling i Baltikum.

Danske Bank har givet ham tilladelse til at tale med Folketinget, hvor han var til høring mandag, og Europa-Parlamentet. Men de øvrige involverede parter i sagen, heriblandt andre banker, har ikke givet ham tilladelse.

Derfor kan Wilkinson ikke afsløre navne på andre relevante aktører, der er involveret i hvidvasksagen, siger han.

Selv om Wilkinson under høringen med jævne mellemrum finder smilet frem, er han ikke glad for, hvordan livet som whistleblower har udviklet sig. Blandt oplever hans familie at få forstyrret privatlivet, siger han.

Ifølge Wilkinsons advokat, Stephen M. Kohn, bør Europa i højere grad kigge mod USA i sager med whistleblowere. I USA er lovgivningen mere effektiv, og whistleblowere er bedre beskyttet, lyder det.

  • Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg afholder en åben høring om hvidvasksagen
    Wilkinson siger under høringen, at han ikke var glad, da han skrev under på aftalen. - Min bekymring var, at banken ikke ville undersøge sagen ordentligt. Men hvis jeg underskrev aftalen, ville jeg få 20.000 euro. Jeg har en familie, så jeg tog pengene, siger han. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd