Xi får genvalg i Kina og sætter sig tungt på tronen

Kinas parlament har lørdag enstemmigt - og ganske som forventet - genvalgt Xi Jinping som landets præsident for en ny femårsperiode.

Ikke en eneste i Den Nationale Folkekongres stemte blankt eller imod præsidenten. Han modtog således samtlige 2970 stemmer.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

I sidste uge vedtog parlamentet, at der ikke længere skal være en grænse for, hvor længe en kinesisk præsident kan sidde på posten. Det har banet vej for, at Xi kan sætte sig på den kinesiske trone uden udløbsdato.

Ved valget i 2013 blev præsidenten ikke valgt enstemmigt.

Dengang stemte en enkelt imod præsidenten, mens tre undlod at stemme. Det gav Xi Jinping en opbakning på 99,86 procent.

Den Nationale Folkekongres' delegerede er ikke folkevalgte, men udvalgte medlemmer fra kommunistpartiet.

Generelt betragtes 64-årige Xi Jinping som den mest magtfulde kinesiske leder siden det moderne Kinas første leder, Mao Zedong.

Folkekongressen valgte lørdag Xi Jinpings tætte allierede Wang Qishan som landets vicepræsident. Også vicepræsidenten kan efter sidste uges afgørelse sidde på posten på ubestemt tid.

Wang Qishan har ifølge nyhedsbureauet Reuters tilnavnet "brandmanden" i Kina for sin håndtering af den kinesiske økonomi og kamp mod korruption.

Posten som vicepræsident har traditionelt primært været formel i Kina.

Men Wang Qishan kommer formentlig til at have mere indflydelse.

- Vicepræsidenten i Kina er ikke særlig magtfuld, men det kommer an på, hvem der har jobbet, lyder det fra Jean-Pierre Cabestan, der er Kina-ekspert ved Hong Kong Baptist University.

Siden Xis tiltræden i 2013 har han taget meget magt til sig og gennemført et større opgør med modstandere i partiet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

For at bekæmpe korruption og styrke den interne disciplin i partiet er tusinder af medlemmer blandt andet blevet dømt og straffet for korruption.

Som præsident har han også stået for en stram linje over for befolkningen. Censuren er øget, og der er slået hårdt ned på kritiske stemmer.

Udenrigspolitisk står den kinesiske præsident for den mere aggressive linje, der har kendetegnet Kina de seneste år. Blandt andet med ekspansion i Det Sydkinesiske Hav og en hårdere kurs over for andre asiatiske lande.