cookie-og-privatlivspolitik
Anders Blichfeldt tager publikum med på sin livsrejse, både den musikalske og den personlige.
Anders Blichfeldt tager publikum med på sin livsrejse, både den musikalske og den personlige.
Foto: Christian Krog

Ugeavisen Guldborgsund

Blichfeldt alene på scenen

NFH Koncerter præsenterer en af landets bedste trubadurer 26. marts. I april kommer så Burhan G og i september selveste Malurt.




07. marts 2020 kl. 06:27 Af Manfred Sørensen

Annonce

NYKØBING - Vi kender ham fra Big Fat Snake og som solist med band. Men torsdag 26. marts kan man opleve Anders Blichfeldt i sit nye show "Alene på scenen".

Det er NFK Koncerter, der står bag arrangementet i Nykøbing F. Teater, hvor Blichfeldt tager publikum med på sin livsrejse, både den musikalske og den personlige. Vi hører alle de sange vi kender fra tiden med Big Fat Snake, Anders' soloudgivelser, samarbejdet med Elvis' band, og fortolkningerne fra Toppen af Poppen 2019.

Anders fortæller om sin opvækst, om den svære vej til kærligheden, om turen til toppen af dansk musik, og om at skulle genopfinde sig selv igen og igen.

Det er sjovt, smukt, skørt, intimt og gennem musikalsk. Anders er alene på scenen med sine instrumenter og elektroniske dimsedutter og leverer sjove, rørende og overraskende versioner af de sange vi kender og elsker.

Det er en nærværende fortælling om at turde ændre kurs væk fra det sikre, leveret af en fantastisk historiefortæller - og det er sange fremført af en af de bedste sangere vi har i Danmark.

Men NFH har flere koncerter i støbeskeen. Således er der tirsdag 28. april mulighed for at komme helt tæt på Burhan G, der her i foråret drager ud på en omfattende akustisk danmarksturné.

Den danske pop- og RnB stjerne Burhan G er kendt for sine følelsesladede ballader og up-tempo pophits.

Noget helt andet drejer det sig så om lørdag 19. september. Her har legendariske Malurt meldt deres ankomst!

Billetter fås på ticketmaster.dk



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Ugeavisen Guldborgsund":
Annonce