Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Der er åbent frem til 23. december.
NYKØBING Inden længe er det juleaften og langt de fleste af os skal tage plads ved et veldækket julebord. Lidt senere på aftenen venter så julegaverne, som mange af os formentligt allerede har fået købt.
Hvis ikke, så er det altså endnu ikke for sent. Detailhandelen har stadig åbent et par dage endnu inden det er jul, nemlig til og med onsdag 23. december.
Det gælder ikke mindst for Nykøbing og de mange medlemsbutikker i Vores Nykøbing både i Guldborgsundcentret og den indre by, der igen i år er på banen med udvidede og kundevenlige juleåbningstider.
Mandag 21. december, tirsdag 22. december og onsdag 23. december er der i Nykøbings midtby åbent fra klokken 10 til 18 og i Guldborgsundcentret har medlemsbutikkerne de samme tre dage åbent fra klokken 10 til 21.
Men ikke mindst i den indre by er der sikkert butikker, der i disse dage holder længere åbent end til klokken 18. Blandt andet har Tøjeksperten i Langgade meldt ud, at man holder åbent til klokken 22!
Og selv om man har travlt med gaveræset skal man huske at nyde julehyggen i den indre by, som Vores Nykøbing har sørget for i samarbejde med de mange medlemsforretninger - blandt andet et ualmindelig flot juletræ og en gigantisk julemand på Torvet samt daglig hestevognskørsel mandag, tirsdag og onsdag fra klokken 14 til 18.
KOMMENTARER