Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Simon Spang Nielsen har fået "DI Lolland-Falsters Lærlingepris 2020".
NYKØBING Kleinsmed Simon Spang Nielsen har leveret et særdeles flot arbejde under sin uddannelse hos Nordic Sugar i Nykøbing, ligesom han har gennemført sit skoleophold med meget høje skriftlige karakterer.
Denne bedrift har nu givet ham "DI Lolland-Falsters Lærlingepris 2020".
- Simon har været en af de bedste elever nogensinde hos Nordic Sugar. Han leverer altid et flot og fejlfrit stykke arbejde. Samtidig har han været en god kollega, som vi er rigtig glade for at have hos Nordic Sugar, siger Søren Laust Faurskov, Service Manager hos Nordic Sugar.
Inden Simon Spang Nielsen begyndte i lære som kleinsmed hos Nordic Sugar, havde han gennemført en HTX-uddannelse. Simon er blandt de dygtigste, og derfor har han to gange deltaget i DM i skills.
- Jeg er helt overbevist om, at Simon kan nå langt, hvis han vælger at fortsætte sin nuværende udvikling. Han har allerede vist, at han har mod og motivation på at uddanne sig og kombinere det boglige med det praktiske. Derfor var det også let for os at indstille Simon til denne pris, da han er et forbillede for andre, siger Søren Laust Faurskov.
DI Lolland-Falster uddeler hvert år en lærlingepris, som tilfalder en elev eller lærling, der har udmærket sig fagligt eller socialt hos den virksomhed, hvor han eller hun er i praktik.
- Når vi i DI Lolland-Falster uddeler en lærlingepris, er det for at anerkende de dygtige lærlinge og elever, som kan være til inspiration for andre. Vi har brug for dygtige unge med erhvervsuddannelse, da vi i de kommende år i endnu højere grad kommer til at mangle faglært arbejdskraft, siger Kim Frimann formand for DI Lolland-Falster.
Prisen blev uddelt på Nordic Sugar i Nykøbing i sidste uge af borgmester John Brædder og formand for DI Lolland-Falster Kim Frimann.
KOMMENTARER