cookie-og-privatlivspolitik
Sidst NFC var i kamp blev FC Helsingør besejret med hele 3-0. Nu venter der så to spændende henholdsvis lørdag mod HB Køge i NordicBet Ligaen og tirsdag 19. oktober mod Kolding IF i Sydbank Pokalen's 1/8-finale.
Sidst NFC var i kamp blev FC Helsingør besejret med hele 3-0. Nu venter der så to spændende henholdsvis lørdag mod HB Køge i NordicBet Ligaen og tirsdag 19. oktober mod Kolding IF i Sydbank Pokalen's 1/8-finale.
Foto: Flemming Keith Karlsen

Ugeavisen Guldborgsund

HB Køge er generalprøve til pokalkamp

På lørdag gælder det vigtige point i NordicBet Ligaen. Tirsdag 19. oktober så den spændende pokalkamp i Kolding, hvortil NFC arrangerer pokalbus.




11. oktober 2021 kl. 08:29 Af Manfred Sørensen

NYKØBING Forrige søndag fik NFC en fornem skalp, da topholdet fra FC Helsingør blev tilføjet sæsonens første nederlag i NordicBet Ligaen.

Oprykningsfavoritterne blev sendt hjem til den nordsjællandske færgeby med et nederlag på 3-0 på scoringer af Frederik Bay (selvmål), Mathias Kristensen og Sebastian Koch.

Bjørnebanden spillede en rig god kamp, og ærgerligt, at kun 700 havde fundet vej til Lollands Bank Park.

Med 15 point for 11 kampe indtager NFC i øjeblikket en fin 6. plads i den stærke række - fire point efter Hvidovre på 5. pladsen, men med tre points afstand til Esbjerg fB på 7. pladsen. De seks bedstplacerede går videre til forårets oprykningsspil til Superligaen.

Nu har holdet så haft en velfortjent friweekend, og næste opgave venter på lørdag, hvor det gælder et lille lokalopgør mod HB Køge i Capelli Sport Stadion i Køge.

Annonce

Det er hjemmeholdet, der har revanche til gode. NFC sejrede nemlig med 3-1 i det første indbyrdes opgør 14. august i Lollands Bank Park. HB Køge har hidtil opnået 9 point.

Allerede tre dage senere, nemlig tirsdag 19. oktober, skal NFC så i pokalilden igen. Her venter nemlig 1/8-finalen i Sydbank Pokalen, hvor Kolding IF er modstanderen på udebane.

Skal det for første gang i 17 år lykkedes NFC igen at spille sig i en pokalkvartfinale, som dengang tilbage i 2004, hvor Brøndby var på besøg i Nykøbing?

NFC må under alle omstændigheder påtage sig favoritrollen mod hjemmeholdet, der spiller i 2. division.

NFC håber på stor opbakning til holdet i Kolding, og har i den forbindelse arrangeret en pokalbus til Kolding.

Annonce

Prisen for at komme med til det sydøstjyske er 250 kroner inklusiv entré til kampen - børn under 14 år kommer med for 200 kroner.

Man kan købe billet til turen og kampen på www.nfc.eventii.dk



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Ugeavisen Guldborgsund":
Annonce
ANNONCE