Sommermarked frem til 25. juli.
Et af de rustikke garnhuse ved Hesnæs Havn danner til og med 25 juli rammen det traditionsrige sommermarked. Her er 14 lokale kunsthåndværkere på Falster gået sammen om en spændende udstilling, hvor de kreative sjæle viser alt fra pileflet, sølvsmykker og drejede træskåle til keramik, decoupage og patchwork.
Udstillingen er åben alle dage i perioden fra klokken 11 til 17. Så kig forbi, udstillingen og få en snak med kunsthåndværkerne og nyd eventuel en kop kaffe og noget lækkert i caféen i det nyåbnede bageri i det tidligere garnhus ved siden. Og skulle vejret tillade det kan man også tage en dukkert fra en af Falsters skønneste badestrande.