cookie-og-privatlivspolitik
Der er måske lejligheder og parkeringshus på vej til "Cementen" i Nykøbing.
Der er måske lejligheder og parkeringshus på vej til "Cementen" i Nykøbing.
Foto: Guldborgsund Kommune

Ugeavisen Guldborgsund

Måske nyt liv til Cementen

Guldborgsund Kommune holder borgermøde om planen 20. april klokken 17. Mødet bliver digitalt, og du finder link til at deltage her: www.guldborgsund.dk/lokalplan198. Tilmelding ikke nødvendig.




19. april 2021 kl. 07:25 Af Katrine Sabroe Christensen

NYKØBING Pladsen i Nykøbing, der er kendt som "Cementen", kan komme til at se helt anderledes ud. Den ligger blandt andet i forbindelse med lege- og træningspladsen "Evigheden".

Det fremgår af Guldborgsund Kommunes Facebookside, at kommunen nu har sendt et lokalplanforslag for området i høring, som vil give mulighed for at bygge lejligheder og et parkeringshus på stedet.

Lokalplanen giver mulighed for at bygge lejligheder i 4-5 etager, og her skal både være almennyttige og private udlejningsboliger, samt seniorboliger. Parkeringshuset kan blive op til fem etager.

Der er i lokalplanen et særligt fokus på at skabe et grønt boligområde, for eksempel er der krav til, at der anlægges en park, og der krav til at parkeringshuset på sigt kommer til at fremstå grønt og levende med planter, der vokser op ad siderne. Området bliver forbundet med midtbyen, Svanedammen og hallerne med brede offentlige stier. Du kan komme med dine bemærkninger til lokalplanforslaget ved at sende et høringssvar til teknik@guldborgsund.dk senest 26. april.

Guldborgsund Kommune holder borgermøde om planen 20. april klokken 17. Mødet bliver digitalt, og du finder link til at deltage her: www.guldborgsund.dk/lokalplan198. Tilmelding ikke nødvendig.

Annonce


KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Ugeavisen Guldborgsund":
Annonce
ANNONCE