cookie-og-privatlivspolitik
Efter nogle år i udlandet er Sebastian Berendt klar til at indtage Nykøbing.

2

Billeder

Efter nogle år i udlandet er Sebastian Berendt klar til at indtage Nykøbing.
Foto: Flemming Keith Karlsen

Ugeavisen Guldborgsund

Så er Basta på vej i gågaden

Sebastian Berendt åbner restaurant og cocktailbar i Nykøbing til november.




29. september 2020 kl. 06:04 Af Katrine Sabroe Christensen

Annonce

NYKØBING Der er kommet brunt papir for vinduerne i det tidligere Jack & Jones i Jernbanegade, Nykøbing. Og i sidste uge blev der hængt et opslag op, hvor der søges personale til den nye restaurant i Nykøbing - Basta.

Bag den står Sebastian Berendt, der blandt andet har været professionel gamer i udlandet, og som næsten har færdiggjort uddannelsen som kok.

- Jeg har rejst en del i blandt andet USA og Australien, hvor jeg har samlet en del inspiration. I forbindelse med alt det her "corona-halløj" valgte jeg at rejse hjem og være mere sammen med min familie. Og som tingene ser ud nu har jeg valgt at blive og udleve min drøm om at skabe et "sted", hvor folk har lyst til af "hænge ud", fortæller Sebastian Berendt.

Planen er, at den nye restaurant og cocktailbar Basta åbner i starten af november.

- Nu går jagten ind efter det rigtige personale, som jeg også gerne vil bruge noget tid på at oplære i stedets koncept. Min vision er, at Basta skal køre med få enkle men gode retter - en italiensk inspireret restaurant med charcuteri og friske pastaretter, et solidt vinkort og gode cocktails Det skal være gode ting, jeg kan stå inde for. Og alt skal være frisklavet. Til næste år vil vi køre med 40 pladser udenfor, og vi starter inde med cirka 60 pladser, forklarer han.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Ugeavisen Guldborgsund":
Annonce