To gange babymotorik og sang på Nørre Alslev Bibliotek.
Kom med til en hyggestund med dit barn, når Guldborgsund-bibliotekerne sammen med Musikmor inviterer småbørnsforældre og deres babyer til moderne babymotorik og sang lørdag 22. maj på Nørre Alslev Bibliotek. Arrangementet er delt i to hold; Holdet klokken 9.30-10.30 er for spædbørn fra 0-1 år, mens holdet klokken 11-12 er for babyer fra 1-2 år. Luise Føns, som sammen med Anders Føns Haaber er stifter af Musikkenborgen, er drevet af at bringe børn og voksne sammen om musik og skabe tidslommer af nærvær. Det er gratis at deltage. Husk at booke billet.