cookie-og-privatlivspolitik
Martin Koch, Sport 24, er klar med gavekort på 1.500 kroner til den heldige vinder.
Martin Koch, Sport 24, er klar med gavekort på 1.500 kroner til den heldige vinder.
Foto: Flemming Keith Karlsen

Ugeavisen Guldborgsund

Tip og vind gavekort på 1.500 kr.!

Torsdag indledes europamesterskaberne i herrehåndbold. Sport 24 og Ugeavisen er klar med en stor læserkonkurrence.




11. januar 2022 kl. 11:09 Af Manfred Sørensen

LÆSERKONKURRENCE Det er småt med lokale sportsbegivenheder og det kulturelle liv generelt blandt andet på grund af corona-restriktionerne.

Men så der det trods alt godt, at vi fra og med torsdag 13. januar og et par uger frem kan sætte os til rette foran tv-skærmen og følge med i EM i håndbold for herrer, der afvikles i Ungarn og Slovakiet.

Og naturligvis er de danske verdensmestre blandt de 24 deltagere. De danske drenge med Niklas Landin, Mikkel hansen og årets fund Mathias Gidsel i spidsen er havnet i gruppe A med Montenegro, Nordmakedonien og Slovenien. En pulje, der på papiret virker overkommelig. De to bedste går videre til mellemrunden, og her bliver Danmark, hvis holdet vel og mærke går videre, parret med de to bedste fra gruppe B, der består af Ungarn, Island, Holland og Portugal samt de to bedste fra gruppe C, der udgøres af Kroatien, Frankrig, Serbien og Ukraine. Herefter venter der så semifinaler fredag 28. januar og selve finalen søndag 30. januar.

Danmark er største favorit hos bookmakerne efterfulgt af Frankrig, Spanien, Sverige og Norge.

Men hvem er din favorit? Det kan du komme med et bud på i vores store læserkonkurrence, hvor vi på Ugeavisen i samarbejde med Martin Koch, indehaver af Sport 24 på Lille Torv i Nykøbing, sætter et gavekort på 1.500 kroner på højkant.

Annonce

- Jeg tror Danmark har en rigtig god chance for at hente titlen. Alt afhængig af hvordan det går med coronasmitten i truppen, lyder det fra Martin Koch, der stadig kan opleves på NFH's sekundahold, hvor han huserer som stregspiller.

I følge Martin selv, lykkedes det ham kort før jul at score 12 mål på 12 forsøg i en serie 1-kamp....


Kupon eller mail

Nå, men tilbage til elitehåndbolden og EM. For hvis man vil deltage skal man afgive sit tip - altså sit bud på hvilket land, der bliver europamester.

Man kan gøre det ved at udfylde kuponen i avisen eller ved at indsende en mail på konkurrencer@ugeavisen-guld.dk. Både kupon og mail skal indeholde navn, adresse og telefonnummer. Husk at mærke kuvert med kupon og mail "EM 2022". Kuponen skal afleveres i Ugeavisens reception, Tværgade 14, 4800 Nykøbing F. Sidste indsendelsesfrist er mandag 17. januar klokken 16. Og husk: Hver husstand må blot deltage med én kupon eller mail!



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Ugeavisen Guldborgsund":
Annonce
ANNONCE