Actionkomedie, gyser og drama fylder biografen på Slotsbryggen.
Nordisk Film Biografer Nykøbing er efter en veloverstået og travl vinterferie klar med tre premierefilm på torsdag.
Her kan du glæde sig til The Gentlemen - en actionkomedie af Guy Richie med blandt andre Matthew McConaughey, Hugh Grant og Colin Farrell. Filmen handler om narkokongen Micky, der overvejer at sælge sit marihuanaimperium.
Marihuanaimperiet nyder godt af en solid aftale med den britiske adel, så da rygtet spredes, står gangsterne i kø for at overtage den lukrative forretning, og nu starter en lavine af bestikkelse, afpresning og dobbeltspil i forsøget på at sætte sig på tronen.
Knapt så sjov er gyserfilmen The Invisible Man, der handler om den usynlige karakter fra H.G. Wells' science-fiction roman fra 1897. Da Cecilias voldelige ekskæreste tager sit eget liv og efterlader sin formue til hende, mistænker hun, at han har forfalsket sin egen død. Efter en række tilsyneladende tilfældige sammentræf viser sig at være dødelige, må Cecilia nu forsøge at bevise, at hun bliver jagtet af noget, ingen kan se...
Sidst men ikke mindst er der også filmen Bombshell - Opgørets Time - et drama om den skandaløse sex-chikane sag der ramte Fox News i 2016.