Annonce
Ugeavisen Lolland

20 år som byens "gulddreng"

- Jeg er autodidakt og har aldrig været arbejdsløs, fortæller Tommi Ewers, som i 2015 flyttede sin butik fra Søndergade 1 til Søndergade 43. Foto: Lisbet Rasmussn

For 20 år siden, 15. januar 2002, slog Tommi Ewers dørene op for Byens Ure & Guld, som han netop havde købt af Knud Erik Stegmann.

NAKSKOV Egentlig havde Tommi Ewers forestillet sig en karriere inden for edb-branchen, som man kaldte den endnu kun spirende digitale it-verden i 1980'erne. Faktisk skulle den nyudsprungne student årgang 1981 blot arbejde et par sommerferieuger på byens skibsværft, inden han skulle i gang med datalogi-studiet på Odense Universitet.

Siden 2018 har Tommi Ewers (th) årligt doneret et indgraveret ur til "Bedste Kammerat" på Skoleskibet Danmark. Billedet her er fra 2019, hvor uret overrækkes til Jesper Hartmann Bjarvin, formand for skoleskibsforeningen. Foto: Arkiv/ Lisbet Rasmussen

Kringlet vej til guldbranchen

Men på værftet spottede man hurtigt den unge mands flair for det digitale og tilbød ham en fast stilling i edb-afdelingen.

- Det gik jo fint, så jeg kom aldrig af sted til Odense. I stedet deltog jeg på ØKs interne datakurser og var faktisk systemplanlægger, da værftet lukkede midt i 80'erne, fortæller Tommi Ewers.

Siden havde han adskillige jobs inden for edb og salg - blandt andet hos Daugbjerg og en anden lokal kontorforsyning, og i midt i 1990'erne blev han kontaktet af optiker Knud Erik Stegmann, som havde brug for hjælp til sit edb-system.

- Det gik så fint, så jeg blev hængende. Først som ferieafløser og for at pudse briller. Men så kom jeg også i gang med at sælge i butikkerne, og på den måde kom jeg ind i branchen, forklarer Tommi Ewers.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Julefrokost med følger

I november 2001 holdt Knud Erik Stegmann som sædvanlig julefrokost for sine ansatte i de to butikker, han dengang havde, nemlig Stegmann Optik og Stegmann Ure & Guld.

Det blev dog en julefrokost ud og det sædvanlige. Stegmann lod nemlig den bombe falde, at han ikke længere orkede at stå i spidsen for to forretninger. Så enten måtte en anden overtage Stegmann Ure & Guld på adressen Søndergade 1, eller også ville den lukke.

- Der var vi så en tre stykker, som kunne se frem til at blive arbejdsløse, hvis vi ikke slog til, siger Tommi Ewers.

Det endte med at blive Tommi selv, der i øvrigt var yngste medarbejder, som købte forretningen og omdøbte den til Byens Ure & Guld.

Han overtog nøglen 15. januar 2002, hvilket i lørdags var nøjagtigt 20 år siden og blev fejret med 20 procent rabat på alle varer i butikken.

I 2015 købte Tommi Ewers ejendommen i Søndergade 43, hvor der også tidligere lå guldsmedeforretning.

- Jeg købte bygningen af Bent "Bosser" Rasmussen. Med fælles hjælp fra familien, ansatte og dygtige håndværkere, lykkedes det at indrette den nye forretning, som den ser ud i dag, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tommis piger

I dag har Tommi Ewers fem medarbejdere, som i daglig tale går under det ikke særligt #MeToo-venlige samlenavn "Mine piger". Men det er kærligt ment, pointerer han, og tonen er i hverdagen god mellem "Tommi og "pigerne".

- Selvfølgelig har vi uoverensstemmelser, og nogle gange er der sgu' næsten, som om jeg er gift med dem alle sammen, sukker Ewers godmodigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ingen webshop

Mens Tommi Ewers i sin ungdom var på forkant i den digitale verden, så er han i dag nærmest det modsatte.

- Man kan næsten sige, at jeg har været med til at grave min egen grav, da jeg var ung. For en forretning som min er i den grad truet af nethandel. Ja, det er hele branchen, slår Tommi Ewers fast.

Selv har han fravalgt at have en webshop og satser i stedet på den personlige kontakt, hvor vejledning, gode råd og ekstra service følger med, når kunderne køber ure og smykker af Nakskovs "gulddreng og hans piger".

  • - Jeg er autodidakt og har aldrig været arbejdsløs, fortæller Tommi Ewers, som i 2015 flyttede sin butik fra Søndergade 1 til Søndergade 43. Foto: Lisbet Rasmussn
  • Siden 2018 har Tommi Ewers (th) årligt doneret et indgraveret ur til "Bedste Kammerat" på Skoleskibet Danmark. Billedet her er fra 2019, hvor uret overrækkes til Jesper Hartmann Bjarvin, formand for skoleskibsforeningen. Foto: Arkiv/ Lisbet Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd