Adgang til ældreboliger begrænses

Da Ældre- og Sundhedsudvalget på sit møde den 13. januar besluttede at sende et forslag i høring om den ringere kvalitetsstandard på boligområdet, så handler det især om løbske udgifter. Lolland Kommune har ifølge Tom Larsen, der er formand for Ældre- og Sundhedsudvalget nemlig en relativt fleksibel politik, når det gælder visitering til en ældrebolig, og det koster rigtigt meget på bundlinjen.

- Bliver en borger visiteret til en ældrebolig, så kan vedkommende søge en bolig i en anden kommune - og Lolland Kommune skal så betale omkostningerne på borgeren i resten af borgerens levetid, fortæller udvalgsformanden, der derfor har sendt et forslag til en opstramning til høring i otte uger.

Og det ser ud til, at forslaget på en lang række områder byder på forringelser.

Blandt andet fremgår det af forslaget, at det fremover ikke skal være en begrundelse i sig selv, at man som ældre ikke har en bolig længere - måske fordi boligen er solgt. Det fremgår også, at man fremover skal have "en betydelig og varig ... funktionsnedsættelse" - mens formuleringen tidligere blot var "en varig ... funktionsnedsættelse.

Et andet forslag lyder, at det fremover ikke længere er en tilstrækkelig begrundelse, at den nuværende bolig er uhensigtsmæssigt indrettet. Fremover skal det samtidig gælde, at man har et plejebehov - eller at den nye bolig vil afhjælpe plejebehovet betydeligt.

Tom Larsen, der er formand for Ældre- og Sundhedsudvalget mener dog ikke, at borgerne kommer til at mærke ændringerne så voldsomt.

- Der er tale om en justering af kriterierne, der i praksis næsten ikke vil være mærkbar for svage borgere, der bliver boende i Lolland Kommune. Hvis ikke man visiteres til en ældrebolig, kan man få adgang til ledige ældreboliger på almene vilkår, siger han og forklarer, at ændringen især handler om, at det koster mange penge, hvis en borger visiteres til en plejebolig - og så flytter til en anden kommune. I de tilfælde skal Lolland Kommune betale udgiften i den nye kommune.

Formanden vil nu gå i dialog med Ældre- og Handicaprådet for at få deres perspektiver på sagen, der handler om at spare på den mellemkommunale udligning på området, som er vokset fra 10,8 millioner kr. i 2018 til 11,8 millioner kr. i 2019. Den stigning håber kommunen at bremse med stramningerne, forklarer formanden, der understreger, at borgere med behov for ældrebolig, som bliver boende i kommunen, normalt ikke vil mærke ret meget til stramningen, idet man blot kan søge en ledige bolig på almene vilkår.

En bolig som altså ikke er bevilget som ældrebolig, selv om servicen vil være den samme i sidste ende. Men er målet at få bevilget en ældrebolig i en anden kommune, vil man altså fremover være betydeligt ringere stillet.