Annonce
Ugeavisen Lolland

Advarer mod BBR-registrering

Det lille baghus, som ses her bag ægteparret i Bandholm udløste en større ballade - og det er stadig ikke registreret som badeværelse. Foto: Daniel Brøns

Da Marianne Nicopia og Freddy Petersen i 2017 opdagede en fejl i BBR, resulterede det i et mareridt i det kommunale bureaukrati, der indtil nu har kostet 12.000 kroner - og ingen vil refundere regningen.

BANDHOLM Hvad gør man, når man har købt et hus med carport - og pludselig opdager, at noget i BBR ikke stemmer? Man forsøger naturligvis at få det i orden - men det erkender ægteparret Marianne Nicopia og Freddy Petersen, at de aldrig skulle have gjort. For siden deres første henvendelse til kommunen i oktober 2017 kom en lang række andre bygninger kort efter i spil, mens bunken af papirer bare voksede og voksede. I dag advarer ægteparret inderligt alle om endelig bare at lade BBR være. For henvendelser til kommunen gør bare det hele værre.

Carport på millimeterpapir

Da Marianne Nicopia opdagede fejlen, var hendes første tanke bare at få den carport anmeldt. Den var bygget af professionelle håndværkere, så hun var overrasket over, at den ikke bare var blevet anmeldt af dem, der havde tegningerne og havde udført arbejdet.

- Men det måtte jeg selv rode med, og det viste sig hurtigt, at der skulle en dispensationsansøgning til - og det krævede en masse papirarbejde og detaljerede tegninger, som vi gik i gang med, husker hun og fortæller, at hun kort tid efter pludselig blev bedt om at afklare forhold omkring andre bygninger - og derfor endte som kastebold mellem Vurderingsstyrelsen og Lolland Kommune.

- Jeg måtte selv afklare alle detaljer og bokse med de helt uoverskuelige tast-selv løsninger, som hverken kommunen eller Vurderingsstyrelsen kunne hjælpe med, når jeg ringede.

- Jeg kan huske, at Teknik og miljø til sidst måtte kontakte deres dygtigste IT-ekspert, men han måtte også give fortabt, da han skulle hjælpe os, husker Marianne Nicopia, der i processen blev truet med bøder, hvis hun ikke fik tingene på plads, fordi man kan blive straffet med en bøde på 5.000 kroner for ikke at have en opdateret BBR.

- Så det var pest eller kolera. Enten bøder - eller også et kafkask spil, som ingen kan finde hoved og hale i.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bygning ulovlig

Det største problem var især, at sagen voksede og voksede, fordi kommunen begyndte at nærstudere hele byggeriet i Bandholm.

- Pludselig handlede det også om, at vi skulle nedrive vores overdækkede terrasse, som jeg mener er fuldt lovlig, fordi den blev bygget inden en lokalplan fra 1981 var tinglyst. Vi har også nedrevet den gamle carport, der stod bagerst på grunden, husker hun.

Det største problem viste sig dog at være, at kommunen bad om at få lovliggjort et mindre baghus, der formentlig de sidste 100 år har fungeret som brændeskur og lokum - og over 50 år som fyrrum og bad for huset - og som var indrettet som badeværelse og fyrrum, da ægteparret overtog huset 1. juli 2006.

- Den bygning var registreret som et udhus, så det skulle vi absolut få rettet, siger den pensionerede Marianne Nicopia, som undrer sig over, hvordan baghuset overhovedet blev af interesse for kommunen.

- Man kan jo ikke på satellitbillederne se, at der er et bad, og de har aldrig været på besøg, så man kunne få den mistanke, at de pludselig benyttede vores henvendelse til at få styr på nogle registreringer, som de kendte til men bare ikke havde fået styr på tidligere - men nu altså for vores regning, siger hun og fortæller, at kommunen tager sig betalt for at håndtere henvendelserne fra borgerne om BBR.

- Jeg havde ellers fået oplyst, at henvendelser omkring BBR var gratis, men det viser sig åbenbart, at man ikke har en chance for at styre sådan en BBR-sag uden at betale kommunen, for Vurderingsstyrelsen stiller spørgsmål, som man ikke kan svare på - og det går ikke uden hjælp, for alle tast-selv systemerne i Byg & Miljø er helt umulige at finde rundt i, siger hun og oplyser, at hun i dag forgæves kæmper med at få refunderet de 9.000 kroner, som kommunen har opkrævet for lovliggørelsen. Ud over dette har ægteparret betalt byggesagen for carporten.

- Carporten er måske fair nok, for den er jo bygget i vores tid som ejere af huset, men resten er jeg helt uforstående overfor, da jeg egentlig blot hjælper kommunen til at få styr på nogle registreringer på min mands ejendom, siger Marianne Nicopia, der i dag har mistet sin overdækkede terrasse på 14 kvadratmeter - ligesom hun har brugt hundredevis af timer på lovliggørelsen.

Hun fremviser et tykt ringbind med alle sagsakterne, der også omfatter alle bygninger tegnet til mindste detalje på grunden.

- Det tager ekstremt lang tid at sidde med millimeterpapir og gennemgå alle bygninger på grunden. Hvis denne sag havde ramt en dement eller en person, der ikke er bogligt stærk, så kunne man lige så godt sælge huset eller betale bøderne for den ulovlige BBR. Eneste alternativ ville være at hyre en professionel arkitekt og en advokat til at køre sagsbehandlingen, og mon ikke det hele så ville koste 100.000 kroner eller mere, siger hun og fraråder derfor alle at få styr på deres BBR.

- Lad hellere være - og lev med den fejlfyldte registrering, siger hun og tilføjer, at hun stadig ikke føler, at hun har en retvisende BBR trods kampen.

- Vores bagbygning er nu registreret som et kollegieværelse med adgang til fælles køkken og afløb. Men det er altså et badeværelse, men vi må hellere lade det være godt med det, hvis vi ikke skal udløse endnu et bureaukratisk mareridt.

  • Det lille baghus, som ses her bag ægteparret i Bandholm udløste en større ballade - og det er stadig ikke registreret som badeværelse. Foto: Daniel Brøns
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland