Anna startede ny forening med en staveplade

HOLEBY Når man første gang interviewer en person, der har brug for en staveplade for at kommunikere, så kan man nemt komme til at forestille sig, at mødet bliver lidt tungt. Men sådan føles det absolut ikke, når man træder ind i stuen hos den 49-årige Anna Medone, der med sit smittende humør og gigantiske engagement i at ændre verden til det bedre, gør interviewet til et af de fornøjeligste, jeg har været med til.

Fra stuen i Holeby kan man holde øje med Annas kat indendørs og holde øje med livet i haven, men det er ikke det, der optager Anna Medone mest. De seneste halvandet år har hun blandt andet siddet i sit arbejdsværelse og udviklet på en forening, der skal gøre livet for handicappede med BPA-ordninger lettere. Trods det faktum, at hun næsten ikke kan røre sig, kan hun udmærket betjene en computer og har selv lært sig at lave den nye forenings første hjemmeside og facebookside.

Hun har forberedt et langt faktadokument for at gøre samtalen lettere - og det dokument handler især om hendes skæbne og vigtigheden af at sætte fokus på dem, der har brug for en brugbar og værdig hjælp. Og det er især hendes hjælper, der gør det nemt at interviewe Anna, idet han er vant til at læse stavepladen hurtigt og fortolke svarene. Uden ham ville hun slet ikke kunne overleve, og derfor er det blevet vigtigere for hende end nogensinde tidligere at fortælle om hendes vanskelige situation, der i den grad har påvirket hendes liv som spastiker.

- Mit engagement tog for alvor fart for over 25 år siden, da jeg blev placeret på plejecentret Søndersøhjemmet i Maribo sammen med mennesker, som jeg som ung handicappet slet ikke havde noget til fælles med, siger hun og fortæller, at gennemsnitsalderen var omkring 55 år på det tidspunkt, og at hendes nabo var 81.

Heldigvis bar hendes kamp og klager til sidst frugt, så hun blev tilkendt en "Borgerstyret Personlig Assistance" - forkortet BPA. - altså et eller flere mennesker, der døgnet rundt sikrer, at hun kan fungere og etablere et godt liv.

- Uden en BPA. ville jeg simpelthen ikke kunne overleve, så næst efter frygten for at miste retten til en BPA-ordning ligger frygten for, at aktiv dødshjælp er tilladt, så andre skal vurdere, om mit liv er værd at leve, siger Anna Medone med det karakteristiske varme smil og grin, som helt sikkert er med til at skaffe Hende mange støtter.

Men trods smil og humor, så er det ikke let at komme helt frem i verden som dem, der ikke har et handicap. Det måtte Anna Medone erkende, da hun i 2017 forsøgte at stille op som kandidat til regionsrådet for "Alternativet". Det lykkedes ikke - måske var det grundet, at medlemmerne, der skulle stemme på en kandidat, ikke vidste, hvilke ressourcer Anna besidder, når de "kun" ser en spastisk person i en kørestol.

Derfor har Anna Medone nu kastet al sin energi ind i at stifte BPA's Landsforening, der skal give andre handicappede et fælles talerør, som lige nu er vigtigere end nogensinde tidligere. Som overordnet har et fuldt fokus på BPA-området, og som et supplement til de eksisterende foreninger, der også har andre emner og interesser, som de skal tage sig af.

- Lige nu er den største udfordring, at det er rigtigt svært at kunne rekruttere hjælpere. Lønnen er ikke attraktiv nok, så mange hjælpere er søgt over i andre fag, siger Anna Medone, der på nuværende tidspunkt oplever, at det er en udfordring at kunne få dækket alle vagter. Og hun frygter naturligvis for, hvad der skal ske, hvis det en dag er umuligt.

- Så kan jeg simpelthen ikke overleve, for mit liv afhænger af det 100 procent. Det er derfor en BPA-forening ikke alene skal kæmpe for bedre forhold for os, der skal føle os sikre, på, at hjælpen altid vil være der, men også for vores hjælpere og den øvrige befolkning i Danmark, da enhver borger kan få en funktionsnedsættelse og kan få brug for en værdig hjælp, siger hun og understreger, at hun ikke er en fortaler for aktiv dødshjælp, da det nemt kan blive til en mulighed for at spare samfundet økonomisk.

- Det er en opsigtsvækkende tanke, at nogle liv ikke er værd at leve. Masser af mennesker vil mene, at et liv som spastiker ikke er værdigt, men det kan det faktisk blive. Det er jeg selv et godt eksempel på, og derfor ser jeg, at det har taget en principiel forkert drerjnig , at der er lovgivet, at borgere kan modtage aktiv dødshjælp på begæring. Vi skal leve og støtte hinanden i et samfund fra vugge til grav - og det har vi altså også råd til i Danmark, så jeg håber, at andre vil være med i BPA's Landsforening, som jeg vil fortælle om på Axeltorv på tirsdag, hvor jeg ligeledes ser frem til at møde nogen, der vil være med i bestyrelsen, så vi kan stifte foreningen formelt.

Demonstrationen på Axeltorv i Nakskov 5. oktober sker kl. 16-17.30 ifm. Handicap-initiativet, der handler om at prioritere handicappede i finansloven.

Du kan læse mere på www.bpas-landsforening-info.com