Annonce
Ugeavisen Lolland

Beboere føler sig kørt over

For Allan Jørgensen og Annette Bredtved Hansen bliver renoveringen måske et farvel til et skønt område. Foto: Daniel Brøns

For beboerne i Sognefogedvænget i Rødbyhavn har sagen om renovering af boliger i bebyggelsen udviklet sig til et mareridt. Bestyrelsen føler sig ført bag lyset af den administrator, der skulle varetage deres interesser. Boligforeningen Lolland vidste, at Lolland Kommune pludselig forlangte, at socialt svage skal smides ud - men den informerede ikke sin kunde. Men det bliver dyrt, hvis socialt svage borgere nu skal spredes for alle vinde.

RØDBYHAVN Lidt slidt måske, men tagene er tætte, og man kan udmærket bo her i mange år - selv uden en totalsanering. Så for formand Allan Jørgensen og næstformand Annette Bredtved Hansen i bebyggelsen Sognefogedvænget er svaret klart, hvis kommunen kun vil totalsanere ved at smide alle de beboere ud, der ikke overholde de stramme "fleksible" udlejningskriterier, som kommunen har fastlagt.

- Så siger vi nej tak, for så ender vi måske i en bebyggelse i Horslunde eller Sandby, hvor vi ikke kender nogen, og hvor vi er langt fra det netværk, som er så specielt herude, siger Allan Jørgensen, der er formand for en forening med 84 lejemål, herunder cirka 15 med ældre medborgere over 70, der har det rigtigt godt, fordi man passer på hinanden i området.

Han sidder sammen med et andet bestyrelsesmedlem Annette Bredtved Hansen i fælleshuset i bebyggelsen og undrer sig over, hvad der lige ramte dem. Sidste år var de i gang med konstruktive samtaler med kommunen og deres administrator. Planen var at gå i gang med en sanering af ejendommene finansieret af Landsbyggefonden med garantier fra kommunen. Men på intet tidspunkt var det på tale, at det skulle være nødendigt at smide beboere ud permanent.

Ført bag lyset

Annette Bredtved Hansen har nu søgt akindsigt, og blev noget overrasket over, hvad der er sket uden foreningens viden.

- Jeg kan se, at der har været et møde den 8 september med detagelse af foreningens administrator Boligforfeningen Lolland og Lolland Kommune uden deltagelse af nogen fra Sognefogedvænget - fuldstændig som om, at vi ikke var en selvstændig forening, der selv træffer vores beslutninger, siger hun og oplyser, at hun på mødereferatet kan se, at det var åbenlyst, at kommunen forlangte, at der efter renoveringen skulle være såkaldte "fleksible udlejningskritierer" for dem, der ville flytte tilbage - hvilket i hovedtræk vil sige, at socialt stærke mennesker med fast arbejde er velkomne. Den information gik Boligforeningen Lolland ikke videre med til sin kunde.

- Ingen nævnte det heller ved et byggemøde i december, hvor vi var med og troede, at alt var i orden. Det er som om, at Boligforeningen Lolland slet ikke er hyret til at varetage vores interesser, men blot samarbejder med kommunen, siger hun og oplyser, at hun ved mødet i december oven i købet fik at vide, at alt kunne bygges i etaper på en nænsom måde for beboerne. Også de løfte er nu væk, oplyser hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ødelægger alt

Annette Bredtved Hansen undrer sig også over, at Lolland Kommune virkelig alvorligt kan mene, at beboerne skal ud..

- Vi sparer kommunen for enormt meget ved at tilbyde nogle rammer, der giver mennesker livskvalitet og fællesskab. Her har vi fælleshus, kolonihaver, stoppested lige ved døren, nærhed til naturen - og et støtte til hinanden, som du aldrig finder andre steder. Så selvfølgelig er det da dumt at ødelægge det, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ødelagt økonomi

De to beboere var godt klar over, at de fleksible kriterier var inde i overvejelserne fra starten.

- Men det har altid kun været på tale, at en fjerdedel af boligerne fremover skulle reserveres ressourcestærke beboere. Det løfte er pludselig forsvundet, så nu er det planen kun at lade ressourcestærke beboere flytte tilbage, så måske 80 procent af beboerne bliver tvangsflyttet permanent, siger Allan Jørgensen, der oplever, at kommunen med sit brudte løfte nu har belastet foreningen med meget store udgifter, fordi alt er planlagt efter, at der kommer en sanering..

- Vi har jo disponeret efter, at der skulle ske en sanering, og at vi var helt enige, så derfor har siden oktober 2020 kun tilbudt kortere lejemål på lejekontrakterne, så færre skal genhuses. Men ingen vil leje på en kort kontrakt, så vi har lige nu kun 68 lejemål ud af 84 udlejet, siger Annette Bredtved-Hansen, der mener, at kommunen burde dække huslejetabet, hvis saneringen nu slet ikke bliver til noget.

- Hvem skal ellers betale vores tab i lejeindtægterne, spørger næstformanden, der ligesom Allan Jørgensen vil sige nej tak, hvis kravet om "fleksible udlejningskriterier" fastholdes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kommunale trusler

Hvis afdelingen ender med at takke nej til saneringen til 75 mio. kroner, så risikerer den at ende i en styrkeprøve med kommunen, der - ifølge Allan Jørgensen - tidligere har truet med at tvinge sin vilje igennem.

- Jeg er jo ikke jurist, men påstanden er, at vi ellers kan tvinges til at sanere boligerne for egen regning, da kommunen kan give den slags påbud, hvis boliger ikke overholder bestemte krav til boligstandarden, siger Allan Jørgensen, der i givet fald godt kan se frem til en klækkelig huslejestigning.

Lige nu betaler Annette Bredtved-Hansen eksempelvis 5300 kroner i leje for et lejemål på 77 kvadratmeter om måneden - plus forbrug.

- Den skrue kan vist ikke strammes ret meget mere, så enten bor vi i det, som det er, til det falder sammen om ørerne på os - eller også tager vi imod et projekt, som ender med at dømme os ude. Det er jo pest eller kolera, så jeg ved snart ikke, hvad vi skal gøre, siger Allan Jørgensen, der undre sig over, at man ikke samarbejder.

- Hvorfor respekterer man ikke, at vi har et godt miljø herude, hvor vi sparer kommunen for en masse udgifter, fordi vi passer på hinanden og hjælper hinanden. Hvis man nænsomt renoverede først den ene halvdel og så den anden halvdel, så kunne de mest sårbare blive boende, mens det hele stod på. Og vi ville bevare et unikt område på Lolland. I stedet har man bare set hele processen som et spil, hvor vi er brikker uden indflydelse. Men det er altså vores forening, så det her vil vi naturligvis ikke finde os i og kæmper videre så længe det er nødvendigt, siger hun.

  • For Allan Jørgensen og Annette Bredtved Hansen bliver renoveringen måske et farvel til et skønt område. Foto: Daniel Brøns
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken