cookie-og-privatlivspolitik
Det er ekstremt nemt at finde spor efter vildsvin og bison. Næsten alle store spor er afsat af dem, og på de fleste træer er der spor efter afgnavning fra bison, fortæller Michael Skytte, der her er fotograferet lidt tidligere på året.
Det er ekstremt nemt at finde spor efter vildsvin og bison. Næsten alle store spor er afsat af dem, og på de fleste træer er der spor efter afgnavning fra bison, fortæller Michael Skytte, der her er fotograferet lidt tidligere på året.
Foto: Daniel Brøns

Ugeavisen Lolland

Bison og vildsvin er mere sky

Der er både bisonokser og vildsvin i Merritskoven ved Bandholm. Men dyrene er svære at finde, men med færre blade på træerne er det lidt lettere at finde dem.




06. november 2021 kl. 07:46 Af Daniel Brøns

BANDHOLM Der er flot i Merritskoven om sommeren, og i indhegningen i det gigantiske område vest for Skibevej ved man, at der færdes mindst seks bisoner og omkring 20 vildsvin - begge dele den store årsag til, at P-pladsen, ,der ligger lidt nord for krydset ved Skolevej, ofte er overfyldt om sommeren. Men mange af gæsterne må gå skuffede derfra, erkender Michael Skjødt, der er skytte med ansvar for vildtet i skoven.

- Skoven er på mere end 200 hektar, så man kan absolut ikke regne med at se hverken vildsvin eller bisoner på turen, siger Michael Skjødt, der giver en tur på sin ATV rundt i parken for at vise, at der er så meget andet at opleve på vejen.


Spor overalt

Og man når kun lige akkurat ind i skoven, inden de første spor viser sig: Okserne har gnavet i barken på træerne - stort set overalt. Og ser man et mudderhul, så er det nemt at genkende sporene fra okser, der har travet igennem - eller vildsvin, der har rodet i jorden. Faktisk er barken så medtaget på flere træer, at man må spørge Michael Skjødt, om de ikke fortrudt, at de har lukket de vilde okser ind.

- Ærlig talt, så havde ingen nok regnet med, at en så lille flok sled så meget på træerne, men vi skal jo skove en andel af træerne alligevel, og så udvælger vi blot lidt flere af dem, hvor barken er blevet gnavet af, for de overlever ikke alligevel, siger han og oplyser, at det ligger Knuthenborg Gods meget på side at fastholde projektet med de vilde dyr, der også handler om at skabe øget biologisk mangfoldighed - et projekt, som man fornemmer overalt i området, hvor der hele tiden veksles mellem tæt skov og åbne vidder - oven i købet med den rislende og rene Hunsåen, der bugter sig igennem området til gavn for naturen.


Ørred og isfulgl

Så får man ikke set bison eller vildvin på tur i området, så får man formentlig kig på så meget andet. Blandt andet er der for tiden 35 stykker dåvildt og 50 råvildt i området, som også kan beses. Desuden bør man kigge nærmere på Hunsåen, hvor man i og ved det klare vand nemt kan få øje på spændende dyr som ørreder og den relativt sjældne isfugl.

Annonce

Dyrene er sky

Og skulle man være heldig at få øje på vildsvinene, så skal man vide, at de er blevet lidt mere sky med årene, vurderer Michael Skjødt.

- Det skyldes måske, at der er kommet en del besøgende gennem tiden, og så gør de deres bedste for at beskytte sig, siger han og afliver myten om, at vildvin er meget farlige.

- Man skal ikke komme mellem en so og dens unger, men faktisk har jeg været det flere gange, uden at der er sket noget ved det, siger han og anbefaler samtidig, at man ikke går for tæt på okserne, der kan blive irritable, hvis de opfatter gæsterne som en trussel. Selv har han dog aldrig oplevet, at der er sket gæsterne noget.


Stier og cykler

Man har bedst chance for at se dyrene ved at blive på stierne, for så oplever de ikke, at man trænger ind på deres enemærker, fortæller Michael Skjødt, der understreger, at man i private skove i øvrigt kun må færdes på de faste stier. Men meget gerne på cykel, som dyrene er mere trygge ved end gående.

- Og så ka jeg godt anbefale efteråret, når der er færre blade på træerne og godt udsyn, siger Michael Skjødt, der også ser skoven som et stort aktiv for dem, der bor i nærheden.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Ugeavisen Lolland":
Annonce
ANNONCE