cookie-og-privatlivspolitik
Anne Palle var den sidste kvinde der blev brændt på bålet i Danmark. Ny historisk roman beskriver retssagen og hele forhistorien.
Anne Palle var den sidste kvinde der blev brændt på bålet i Danmark. Ny historisk roman beskriver retssagen og hele forhistorien.
Foto: Forlaget

Ugeavisen Lolland

Bog om hekseafbrænding

Søren Marquardt Frederiksen fra Nakskov har skrevet en bog om Danmarks sidste hekseafbrænding i 1693.




03. december 2021 kl. 07:00 Af redaktionen

NAKSKOV Anne Palle var den sidste kvinde, der blev brændt på bålet i Danmark. Det beskriver forfatter Søren M. Frederiksen i Kongens sidste heks, en historisk roman, der beskriver retssagen og hele forhistorien.

Sagen i Nykøbing F. var i 1693 en af de største trolddomssager i Danmark, og de overleverede retsdokumenter, inklusive udførlige afhøringer, er en af vores mest omfattende kilder til datidens heksetro.

Kongens sidste heks er en rå og realistisk skildring af den barske verden der skabte troen på hekse - og nødvendigheden af at udslette dem med ild.


Brændende kærlighed

Trolddomssagen startede med den unge, ulykkelige Ingeborg. Hun var gift med en gammel, hidsig skrædder, der tævede hende med sin krykke. Men hendes hjerte tilhørte skipperen Ole, der var gift med en tysk kvinde.

Ingeborg og Ole lagde planer om, hvordan de kunne slippe af med deres ægtefæller. I deres nød opsøgte de den kloge kone Karen Gregers, der gav dem det ene utrolige trolddomsråd efter det andet. Da ingen af dem virkede, endte det unge kærestepar til sidst med at bruge rottekrudt. Giftmordene førte til anklager mod ni troldkvinder, deriblandt Anne Palle.

Annonce

Søren Marquardt Frederiksen er cand.mag. i litteraturvidenskab og forfatter til en række anmelderroste bøger om journalistik og retorik. Han debuterede som skønlitterær forfatter i 2016 med den historiske krimi Kongens By. Krimien blev rost for sin velresearchede og billedmættede skildring af hverdag og vold på Chr. IV's tid. Kongens sidste heks er hans femte roman.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Ugeavisen Lolland":
Annonce
ANNONCE